Indledning:

Vi er gennem undervisningen blevet inspireret til at arbejde med tematikken at slå dyr ihjel og etikken bag dette. Vi mener generelt, at det er væsentligt for børn, unge og voksne at forholde sig til naturen og i særdeleshed dyr. Vi slagter dyr for at spise dem, bruger deres pels og andet, men er vi klar over, hvordan det hele foregår, når vi går ned i det lokale supermarked for at købe kød? Og er der forskel på forskellige dyr, hvordan vi opfatter at spise dem? Hvorfor spiser vi ikke normalt de proteinrige insekter? Vi arbejder med alle 3 specialiseringer og mener, at aktiviteten og tematikken kan gå igen for alle 3 målgrupper.

 

Formål med aktiviteten:

Vi vil gerne belyse tematikken dyreslagtning og aflivning af dyr, da vi mener, at det kan give børnene større kendskab til naturen og sætte gang i nysgerrigheden.

 

Teori:

Ifølge Peter Sandøe opfattes etik som noget, der har med menneskers forhold til hinanden, dyrene og naturen at gøre. I vores samfund findes der forskellige holdninger til hvordan man forholder sig til dyr, og det skaber etiske diskussioner. De etiske diskussioner opstår på baggrund af, at mennesker ikke har samme moral. Nogle etiske tilgange peger på, at dyr ikke har krav på hensyn, mens andre peger på, at både mennesker og dyr samt naturen har krav på hensyn.

Den utilitaristiske tilgang siger, at dyr kan have krav på moralske hensyn, da de kan have positive og negative oplevelser som os, men at den ikke inkluderer alle dyr, da man ikke mener, at de fleste insekter har nok neuroner til at føle smerte. Etikken er altså beregnende og baserer sig på præferencer. Sandøe vil gerne inkludere flest mulige dyrearter, mennesker beskæftiger sig med, som væsener med rettigheder, der kan føle glæde, forventning, smerte, angst og ubehag.

De etiske hensyn mener han skal anvendes i 2 problemstillinger: Den første drejer sig om drab på dyr ift. slagtning. Den anden om hvor langt vi kan tillade os at presse landbrugsdyr, for at sikre billige fødevarer.

Et fundamentalt etisk spørgsmål er om vi kan tillade os at slå dyr ihjel. Forfatteren berettiger med, at det er alment accepteret inden for den danske kultur at slå dyr ihjel, og at fokuset ligger mere på, hvordan vi slår dem ihjel. Det er efter forfatterens opfattelse let at vise vore holdninger til drab af dyr er forskellige. Vores etiske opfattelse af at slå dyr ihjel er altså knap så entydig og let at forsvare, som det umiddelbart ser ud.

Ulla Didriksen taler om i artiklen ‘tør du tage naturen i hånden’, at børn udvikler et antropomorfistisk holdning overfor naturen, hvor natur og dyr bliver personificeret. Her nævner hun, hvordan en hønse dissektion vækker nysgerrighed, forundring og naturvidenskabelig interesse hos børn. Hønens død bliver til et spørgsmål om liv og død for både dyr og mennesker. Der lukkes op for følelser og tanker i arbejdet med dyr.

Forfatteren giver nogle bud på,  hvorfor vi skelner mellem dyr:

Lever man tæt på dyret, kan der opstå flere følelsesmæssige bånd og det skaber et større ligeværd mellem menneske og dyr. Det bliver dermed sværere at slå dem ihjel. Samtidig kan dyr i modsætning til mennesker ikke udtrykke et ønske om at leve eller planer for fremtiden og er dermed nemmere at slå ihjel.

 

Regler vedrørende slagtning, aflivningsforordningen er bl.a:

  • at en række slagteoperationer kun må udføres af personer, der har et kompetencebevis
  • at slagterier over en vis størrelse skal udpege en dyrevelfærdsansvarlig, som skal sikre, at forordningens bestemmelser overholdes på slagteriet
  • at aflivning af pelsdyr kun må finde sted i tilstedeværelse af og under direkte tilsyn af en

 

Ydermere er det vigtigt for personen, der slagter dyret, at det sker med henhold til dyreværnslov §13 og aflivningsforordningen artikel 3. Det handler bl.a om, at man skal bedøve dyret, så hurtigt og smertefrit som muligt, før man afliver dyret helt. f.eks en manuel eller mekanisk dislokation af halsen, som ved en hønseslagtning. Den simple bedøvelse sker ved et slag i hovedet, som er et hårdt og præcist slag, der forårsager alvorlig ødelæggelse af hjernen. Det er den mekaniske metode. Andre metoder er den elektriske form, som går ud på at give dyret elektrisk stød. Til sidst er der bedøvelse i form af gas, som bl.a. anvendes i forbindelse med brugen af boltpistoler.

Vi har tænkt os at lave 2-3 forskellige aktiviteter, som belyser flere vinkler på, hvordan man tager stilling til at slå dyr ihjel. Vi vil lave et for og imod spil, derefter holde en begravelse for et insekt, og til sidst spise melorme.

 

Litteraturliste:

Didriksen, Ulla. (2003). Tør du tage naturen i hånden?. I: Christiansen, Jørgen m. fl. Børn og natur – hvorfor og hvordan? (s. 95-104). CVU Sjælland

Sandøe, Peter (2011). Dyreetik. I: Christensen, Anne-Marie. Filosofisk etik. Introduktion til normativ etik, praktisk etik og metaetik (s. 215-228). Aarhus: Aarhus universitetsforlag

Wohlgemuth, Ole (2006). Naturpædagogik og etik. I: Wohlgemuth, Ole. Håndbog i naturpædagogik (s. 52-57). København: Forlaget Politisk Revy

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Aflivning-af-dyr.aspx (lokaliseret den 29/10/2019)

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=197059  (lokaliseret den 29/10/2019)

Udarbejdet af: Trine, Mads, Sebastian og Daniel

puce17-nu02
puce17-nu02
puce17-nu02
puce17-nu02
puce17-nu02
puce17-nu02
puce17-nu02