Fra kulturanalyse til intervention

Vi har arbejdet med hjemløse kulturen. Vi har prøvet at snerpe os ind på, hvordan kampen om en soveplads er blevet nemmere eller værre i forbindelse med COVID-19 og Københavns Kommunes nye koncept: `Dark design`. Dark design er et nyt fænomen, som gør det svært at sove ude under åben himmel. På Københavns Hovedbanegård har man lukket de forskellige huller og afkroge til, så man ikke længere kan tage et hvil der, ydermere er bænkene lukket af med armlæn på midten, så der også er svært at lægge sig at sove. Generelt rundt om i København, Amager mm., er der gjort disse tiltag for at mindske synet af hjemløse i gader. Vi fandt dette interessant, og tog en dag i felten, hvor vi fandt flere forskellige hjemløse, vi kunne lave et interview med, for at høre deres side af sagen. Vi mødte et par på Kultorvet i indre København, som fortalte deres kamp var blevet værre i forhold til Dark design – men også i forhold til COVID-19.

Udklip fra interview 

Ham: Kampen om en soveplads er blevet svære på flere punkter, som du siger, de er begyndt at sætte armlæn holder på midten af bænken, de er begyndt at lave skrå bænke, de laver dem smalle og små uden ryglæn, så vi ikke kan ligge på dem, det har besværlig gjort det. Så er der kommet det, vi ikke må ligge i porte og indgangspartier mere. De har nogenlunde droppet zoneforbuddet efter, imens de giver store bøder, der er forvandlings ramte til 14 dages hæftelse. Ud over det er svært at finde et sted at være, er det også blevet sværere, fordi vi ikke må ligge nogen steder. 

Set med de intersektionalle briller på, kan man høre og se, at der bliver forskelsbehandlet fra almindelige borger til de hjemløse. De bliver diskrimineret og kategoriseret i det daglige og i kampen om at komme tilbage til en almindelig hverdag.

Udklip fra interview

Os: Hvordan føler I generelt, der er plads til hjemløse i samfundet? Føler I jer til sidesat?

Ham: Nej overset, er det rigtigt ord. Vi bliver ikke til sidesat. Vi er på lige fod med alle andre, men vi bliver overset. Der er rigtigt mange, der går forbi, og ikke ser os. De ved vi sidder her, men de vælger at overse os. 

For at komme problemet til livs er det vigtigt, at alle er med til at lave den forandring, der mangler. Befolkningen skal blive bedre til at tale med de hjemløse og ikke føle sig skræmte af dem. De skal ikke overse dem med vilje i gadebillede, selvom man ikke ønsker at købe en avis, eller give en skilling, er det vigtigt at anerkende dem og smile evt. sige hej. Det gør en stor forskel for dem, der sidder på gaden, og har brug for anerkendelsen.

Det beskrivende kulturbegreb fortæller, at forandring opnås, hvis alle er enige om forandring. Lige netop det, er det vigtigste for at skabe forandringen, som kan hjælpe de hjemløse videre ud på den anden side. Der hvor de evt. kan få deres eget hjem og et arbejde. Husforbi er i gang med at skabe forandringen. De laver små klip, der hedder: `Kom i øjenhøjde`. Her kan almindelige borger sidde foran en hjemløs, og spørger om alt det de vil – herunder om forforståelser og fordomme. Interkulturel kompetence handler også om individets indsigt og evne til at kunne forstå de daglige kulturelle kompleksiteter og de fordomsfrie kommunikationer med mennesker fra hjemløse kulturen – herunder at have en forståelse og respekt for forskelle og ligheder.

Husforbi har også skabt et nyt tiltag, hvor de hjemløse kan arbejde og hjælpe til, ´det sociale frikort´. Det giver de hjemløse en bedre livskvalitet og en følelse for det gode liv og en bedre fremtid.

Ifølge Janne Hedegaard Hansen er det vigtigste formål med vores velfærdspolitik at få folk ud i arbejde, fordi selvforsørgelse er det, vi har defineret som det gode liv. Alle har jo ret til at leve det gode liv.

For de udstødte og hjemløse betyder det, at de ligesom andre kontanthjælpsmodtagere bliver stillet over for klare krav om aktivering og deltagelse. De hjemløse på forsorgshjemmene skal være aktive i hjemmets drift og i de aktiviteter, de i øvrigt bliver tilbudt, dvs. udflugter, foredrag og lignende. Vigtigst af alt skal de i aktivering, så de lærer at arbejde og bliver selvforsørgende. Det kan enten være på lukkede værksteder eller i egentlig jobtræning på en arbejdsplads.

På Københavns Kommunes budget 2018 var der afsat 14 mio. kr. til hjemløse. Disse penge kunne bruges på at hjælpe de hjemløse bedre end de gør pt. Man kunne investere pengene på en hjemløse park, hvor de selv kunne være med til at indrette og vedligeholde stedet, et åbent herberg. En del af pengene kunne også doneres til organisations Husforbi, som allerede hjælper utrolig meget, og gør en stor forskel for de hjemløse.

Dette indlæg er skrevet af gruppe 1 – Anna, Melina, Niranjan & Jeanni

puce18-ki01
puce18-ki01
puce18-ki01
puce18-ki01
puce18-ki01