Aftryk af hænder og fødder

Aldersgruppe: De ældste vuggestue børn, som kan gå.

 

Tydelige mål: Kendskab til farver, maling som materiale, sansestimulering.

 

Usynlige mål: Styrke fællesskabet mellem børn og børnegrupper, overskride grænser, styrke koncentrationsevnen, styrke pædagogens relation til et barn eller en børnegruppe.

 

Materiale liste:

  • Maling
  • Lærred/stort papir
  • Afdækningspapir/pap
  • frugter
  • Pap tallerkner (til malingen)
  • Baljer med sæbevand
  • Klude

 

Forløb:

Forberedelse: Start med at afdække gulvet, med noget afdækningspapir. Placer derefter lærred i midten af afdækningspappet. Hæld malingen på paptallerkenerne og placer dem også på afdækningspappet. Hent forklæder til børnene og en balje med våde vaskeklude. Skær evt. frugter over og læg dem frem på afdækningspappet.

 

Udførelse: Fortæl børnene, at de skal blive inden for pappet. Bed dem om at tage sko og strømper af, hjælp dem hvis de har brug for det. Vis dem at man kan dyppe sine hænder og fødder i malingen, og gå så hen over lærredet. Snak om farverne og sørg for at få alle børnene inkluderet. Hvis de ikke er vilde med at få maling på sig, så start evt. med at bruge frugterne til aftryk, som en pædagogisk bagdør. Prøv derefter at få dem med på at bruge hænder og fødder, ved evt. selv at være med. Når i er færdige med at male, så vask børnene med sæbe og ryd op.

Efterfølgende: Lav eventuelt en planche med billeder og tekst af forløbet, som kan hænge på stuen så børnene kan snakke om aktiviteten efterfølgende.

 

Tiltag:

  • Sid ved et bord, så børnene er mere centreret omkring aktiviteten.
  • Bug frugter mm. til at lave aftryk med, i stedet for hænder og fødder. Det kan være grænseoverskridene at få maling på sig.

 

Tilgang til aktiviteten:

Man kan bruge den didaktiske trekant, til at udvælge et fokus, i forhold til det pædagogiske arbejde.

Barn voksen – Fokus på Relationer: Denne tilgang er god, hvis man vil understøtte relationen til et barn, eller en børnegruppe. Denne kan også bruges til at understøtte børnene imellem.

Voksen indhold – Fokus på et givent tema/emne: Denne tilgang er god til at formidle et givent emne/tema, som man ønsker at børnene skal lære noget om.

Barn indhold – Fokus på brugerens interesser. Denne tilgang er god til at understøtte barnets udvikling. Her tager man udgangspunkt i noget barnet har svært ved og udfordre barnet på dette. Her kan barnet udfordres i at overskride sine egne grænser og nysgerrighed.

Ayatt og Maria

 
CPF16o-KU12H
CPF16o-KU12H
CPF16o-KU12H