I forbindelse med valgmodulet ’kreative udtryksformer – billede og værkstedsarbejde’, har vi valgt at arbejde med en skolegruppe i en børnehave, bestående af otte børn. På baggrund af undervisningen, er vi blevet inspireret til at lave et fællesmaleri.

Vi har planlagt vores aktivitet ved hjælp af Malcolm Ross’ model for udvikling af æstetisk kompetence. Modellen viser grundelementerne i etableringen af en æstetisk læreproces (Ringsted, 2008, s. 30). Impulsen kan komme fra forskellige indtryk og give én lyst til at skabe noget, en nysgerrighed vækkes og gennem en legende tilgang sættes aktiviteten i gang.

Impulsen skabes i legens rum og i den legende proces vil de fire delelementer; fantasi, sansning, media og håndværk udvikles og skabes. Der skal ikke nødvendigvis være lige meget af hvert delelement, men alle vil være til stede.

 

Vi vil arbejde med at ‘sætte spor’ og herunder udforske forskellige former for utraditionelle pensler, som de selv skal producere ud af forskellige materialer (bl.a. grene, bær, garn).

Børnene skal også prøve at trykke på maleriet med forskellige materialer, bl.a. legoklodser, kopper, ridse med gafler og knive m.m. for at eksperimentere med hvilke effekter dette kan have.

Derudover får vi børnenes egne spor med ind i maleriet ved at de laver fodspor og håndtryk med en primærfarve af eget valg. Disse processer er identitetsskabende og kan, ifølge ph.d. Merete Sørensen, styrke, børns kulturforståelse, medie-og teknikforståelse inden for de anvendte materialer og medier (Austring, 2017, s. 43), formsprogskompetencer (Austring, 2017, s. 44), sociale- og kommunikativekompetencer, samarbejdsevner, samt sanser, fantasi og kreativitet(Austring, 2017, s. 50). I vores aktivitet kommer sanserne også i højsædet, f.eks. når de skal skabe deres egne pensler og dermed skal røre ved de forskellige materialer: vægt mærkes, form og konsistens føles, duften sanses og når de skal male med deres pensler, trykke med de forskellige ting, samt tegne, styrkes øje-hånd koordinationen (Ringsted, 2008, s. 83).

Disse æstetiske processer skal dokumenteres med billeder som vi og børnene tager, der afslutningsvis skal laves til en bog, som børnene selv skal producere ved hjælp af appen ’bookcreater’.

Da alle børn ikke kan være på app’en samtidig, vil vi igangsætte en tegneaktivitet på maleriet, hvor børnene skal, ved hjælp af deres fantasi finde spor, monstre, udtryk m.m. som de bliver særligt fanget af. Når børnene bruger deres fantasi til at finde objekter i maleriet, styrker de deres evne til at forestille sig noget som der ikke er, eller kendes til af børnene. Fantasien er med til at give børnene nye muligheder i deres hverdag, herunder bl.a. problemløsningsidéer, mulighed for at udtrykke behov og ønsker (Ringsted, 2008).

Ud fra vores egne erfaringer fra vores eksperiment med pensler og tryk, har vi udvalgt hvilke materialer vi mener fungerede bedst og dem vil vi tage med, som inspiration, til børnene når de skal lave deres egne pensler.

Vi har selv lavet forløbet, som demonstreres i nedenstående video.

CPE16o-KU12V, gruppe 6

Charlotte Eleonora Petersen, Julie Stubbe Petersen, Sandra Ronild & Sofie Meyer

Citerede værker

Austring, B. D. (2017). Æstetik og pædagogik i et samfundsperspektiv. I N. F. Hansen (Red.), Æstetikken tilbage i pædagogikken.Frederikshavn: Dafolo A/S.

Ringsted, S. (2008). Æstetik – et nyt og dog gammelt begreb. I S. Ringsted, & J. Froda, Plant et værksted(s. 19-34). København: Hans Reitzels Forlag.

Ringsted, S. (2008). Fantasi. I S. RIngsted, & J. Froda, Plant et værksted(s. 106-115). København: Hans Reitzels Forlag.

Ringsted, S. (2008). Sanseintegration. I S. Ringsted, & J. Froda, Plant et værksted(s. 83-89). København: Hans Reitzels Forlag.

 
CPE16o-KU12V
CPE16o-KU12V
CPE16o-KU12V
CPE16o-KU12V