Målgruppen

Vores brugergruppe er drenge i alderen 9-10 år, som har et kognitivt udviklingsniveau tilsvarende 2-6 år. I drengegruppen har alle diagnosen, infantil autisme, hvoraf to af børnene også har ADHD og en enkelt har Fragilt X. For at skabe en struktureret og overskuelig hverdag for børnene, gøres der brug af visualisering og skemaer til alle børnene i den pågældende gruppe. Dette vil vi også gøre brug af, for at mindske stress og gøre opgaverne tydelige for børnene.

Det er vigtigt at dele processen op og lave det over flere dage, for at det bliver nemmere for børnene at overskue. Samtidig var det også essentielt at vejledningen til skabelsen af produktet foregik visuelt frem for verbalt, og derfor laver vi visualisering specielt til dette projekt som en slags “opskrift”.

Vi snakkede om brugen af timetimer i forhold til at rammesætte tid til aktiviteten, og at dette sammen med flere benspænd og dermed færre valgmuligheder kunne skabe et godt overblik for børnene. Vi blev opfordret til at holde aktiviteten til mellem 20 og 30 minutter pr. dag.

Aktivitet

På vores feltarbejde på specialskolen skal vi lave en aktivitet, der er fordelt over 3 dage. Aktiviteten skal gerne ende ud i et akvarie lavet ud af skotøjsæsker. På forhånd har vi malet skotøjsæskerne blå indeni for at aktiviteten kan lade sig gøre i forhold til tid, kompetencer og interesse. Hver dag arbejder vi med en ny impuls, da børnene har svært ved at koble det, der skete dagen før, til denne dags aktivitet.

1. dag: For at skabe en impuls snakker vi med børnene om, hvordan der ser ud nede i havet. Vi skal se billeder og videoer men fokus på tang og farver.
   Selve aktiviteten for denne dag er at lade en kugle med maling på trille rundt nede i kassen for at skabe en baggrund, hvor malingen illustrerer tang. Vi vil have en række farver med og snakke om, hvilken farve tang har, men hvis et barn vil have lyserødt tang, vil vi ikke stoppe denne impuls og kreativitet.
2. dag: For at skabe impuls, vil vi snakke med børnene om, hvem der bor nede i vandet, og hvordan de ser ud. Samtidig skal vi se billeder og videoer på ipaden af både realistiske fisk, men også tegninger og andre æstetiske udtryksformer for at inspirere børnene.
   Aktiviteten for denne dag er at dekorere fisk med lim, salt og vandfarve. Vi har på forhånd klippet fisk ud i forskellige farver, og der bliver lavet 3 til hvert barn som et max. Med hjælp fra en voksen skal barnet komme lim på fisken og derefter salt. Dette kan være en udfordring rent sansemæssigt, og derfor kan der være brug for voksenhjælp. Når der er kommet salt på limen, kommer der efterfølgende vandfarve på, og så skal de ligge til tørre til dagen efter.
3. dag: For at skabe impulsen for denne aktivitet skal vi snakke om og se billeder af tang, sand og generelt havbunden. Derefter skal vi lave tang og sand af silkepapir i forskellige farver. Igen får børnene lov til selv at bestemme, hvilke farver de vil bruge, men vi vil samtidig snakke om hvilken farve sand og tang egentlig har. Dette skal limes fast til baggrunden og bunden af skotøjsæsken og fiskene fra gårsdagens aktivitet sættes op.

Teori

I vores projekt har vi haft fokus på perception og sanseintegration. Perception er den sansebearbejdning, som vi gennemgår, når vi oplever gennem sanserne (:83). Herefter er sanseintegrationen den proces, der sker, når hjernen forsøger at danne orden i alle sanseindtrykkene (Ringsted & Froda 2018:83) Når vi udsætter vores målgruppe for sansemæssig stimulig, er vi med til at styrke deres sanseintegration. Rent neurologisk ligger der en hinde, myelinskede, omkring de forskellige nervefibre i hjernen, og disse hinder er med til at præcisere og korrigere de forskellige sanseindtryk (Ringsted & Froda 2018:85). Normalt udvikles denne hinde igennem de første 10 leveår, men man kan også styrke fremkomsten af denne, ved at eksperimentere med forskellige kreative processer og herigennem opleve med sanserne (Ringsted & Froda 2018:86).

Eksperimentering og leg med krop, sansning og bevægelse øger myeliniseringen og dermed muligheden for en bedre og større sanseintegration (Ringsted & Froda 2018:86). Derfor ser vi det som en vigtig pædagogisk opgave at sørge for, at alle børn får mulighed for at udvikle et kvalificeret nervesystem gennem velvalgte aktiviteter. De sansemæssige oplevelser bliver til erfaring om verden og om én selv, og er med til at give højere selvværd og større livskvalitet hos den enkelte, fordi man får mulighed for at bearbejde og komme til udtryk med de indtryk, som man møder i sin hverdag (Ringsted & Froda 2018:84).

Især er det vigtigt at arbejde sansemæssigt med børn som dem, vi har i vores målgruppe, da børn med Autismespektrumforstyrrelser i mange tilfælde har sansemæssige problemer og dårligere sanseintegration (Buur & Deibjerg 2004).

Litteraturliste

• Buur, M. & Deibjerg, M. (2004) Autisme og sensoriske forstyrrelser (Et udviklingspædagogisk forløb i Københavns Amt), Hentet d. 12. november 2018 fra webside:

http://www.broendager.skoleintra.dk/Infoweb/Indhold/publikationer/Autisme%20og%20sensoriske%20forstyrrelser.pdf

• Ringsted, S. & Froda, J. (2008) Plant et værksted (3. udg.), København: Hans Reitzels Forlag

Udarbejdet af: Nikoline Duval & Celine Ida Schmidt

pucf17-ku04v
pucf17-ku04v
pucf17-ku04v