Som det også har været fokuspunkt for daginstitutionerne, sidder de danske børn for meget foran de elektroniske medier. Men for at kunne stimulere deres sanser og udvikle sig motorisk, skal de bevæge sig noget mere. Hvad kan vi som pædagoger gøre ved det? Sætte aktiviteter igang med inddragelse af idræt og bevægelse, hvor det ikke kunhandler om at bevæge sig, men at det samtidig giver mening!

Vi er dybt afhængige af vores sanser, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i. Når noget går skævt i sansebearbejdningsprocessen, kan det få vidtrækkende følger for et menneskes liv. Det er derfor vigtigt, at vi som pædagoger støtter barnet i at udvikle sig motorisk.
Vi kan dog møde børn, der ikke er lige så ”vilde” med at røre andre mennesker, hvilket kan fremme barnets trivsel i fællesskaber. Derfor er det vigtigt at skabe lege, hvor børn bruger deres vestibulersans (følesans).

Aktiviteten:

Bevægelsesaktiviteten jeg har gennemført i en børnehave med 5-6-årige børn, er legen vi kender som fangeleg, hvor jeg har ændret lidt på den. Jeg starter med at dele gruppen op i to hold, hvor begge hold står overfor hinanden og løber imod hinanden når jeg råber ’’GO!’’. Man bestemmer selv hvem man vil fange, og idet man fanger en råber man ’’virus’’ i stedet for ’’taget’’. Fangeren er hermed ramt af virus og rækker hånden op, så alle kan se at barnet er fanget. Fordi ham som er blevet fanget har virus, skal han blive båret af 3-4 andre børn (pædagogen holder øje og hjælper børnene med at hjælpe hinanden) og bliver flyttet til hospitalet. Imens den smittede bliver båret til hospitalet er der helle, dvs. kan han ikke blive fanget indtil han kommer til hospitalet og bliver rask igen. Sådan fortsætter den…

CPE15o-SB13
CPE15o-SB13
CPE15o-SB13
CPE15o-SB13
CPE15o-SB13
CPE15o-SB13