Biliteracy i praksis
Biliteracy projektet startede i juni 2011- juni 2012 i Tumlehøjen sammen med Aarhus Kommune og VIA Universitet College. Formålet med projektet er, at arbejde med skriftsprog udviklende aktiviteter på flere sprog. Men formålet er ikke skriftsprog tilegnelse. Men derimod skal børnene få en god forståelse og opfattelse af skrift og deres kendskab til skrift såsom bogstaver og tegn på dansk og andre sprog. Biliteracy gør at børnene, kan danne erfaringer og interesse sig for skrift på forskellige sprog. Projektet er med til, at udvikle og stimulere børnenes nysgerrighed og give dem et rigtig læringsfuldt kendskab om sprog inden de begynder i skole. (Kristensen, 2015)
Anerkendelse
Tosprogede børn kan være lige så forskellige som alle andre børn og dette kan være svært at tilrettelægge aktiviteter, for at barnet kan udvikle sproget. Det er derfor rigtig vigtigt, at pædagoger er klædt godt på, når det handler om tosprogede børn og deres forældre. Dette kan være et udforende emne når det handler om andre kultur end den kultur man har et kendskab til, typisk har man en masse fordomme overfor andre kultur end ens egen. Derfor er anerkendelsesbegrebet et relevant begreb når det omhandler tosprogede og deres sprog. Ifølge Axel Honneth giver anerkendelse mennesket velvære og trivsel. Han mener, at det er vigtigt at man bliver set, hørt og anerkendt, samtidig er vi afhængige af andre, det er i relationen med individet og fællesskab vi udvikler selvet. Mennesket er nød til at være åben overfor den anden oplevelsesverden og vedligeholde interesse for andres kultur, værdier og normer. (Nørgaard, 2005)
Der forventes at Biliteracy projektet kommer på dagsordning i de danske daginstitutioner hvor tosprogede børn er hyppigst. Når skrift fra de andre sprog kommer i betragtning med hverdagens aktiviteter i institutionerne, vil det ændre miljøet i børnehaven for de forskellige sprog og dette er med til at stimulere sproget og kulturen i børnehaven. Dermed kan vi synliggøre projektet ved at lave flere forskellige hverdagsaktiviteter sammen med børnene.
– Dialogisk læsning, kan være et godt bud på en af aktiviteterne. Da det er med til at styrke det sproglige interaktion fra barnets side under læsningen. Man kan engagere barnet sprogligt under læsningen. Man kan bl.a. finde forskellige billedbøger, der har tekst på to eller flere sprog. Børnene kan se forskelligheden på skriftsproget.
– Tegning hvor både børnene og forældrene får lov til at skrive navneskilte, som består af skriftsprog afhængig af hvor børnene kommer fra. I starten var det ikke en nem opgave for børnene, men efterhånden fik de et bedre kendskab til de forskellige tegn på de forskellige sprog. Pædagogerne var endda imponeret over deres egenskaber omkring de forskellige sprog. På den måde kan børnene udtrykke sig på begge dele i kommunikationen.
Derudover gavner dette projekt på alle fronter, når det omhandler forældre, børn og pædagogerne. Pædagogerne får et godt forældresamarbejde, da de får forældrene ind på billedet. Både forældre og børn føler at de bliver set, hørt og anerkendt. De føler, at deres sprog og kultur respekteres og at der arbejdes med dette. Børnene føler sig inkluderet i fællesskabet, ved at pædagogerne viser dem at det acceptabelt at de snakker et andet sprog der hjemme og i børnehaven. (College, 2016).
CPE15o-KI11
CPE15o-KI11