Vi vil gerne lave et forløb med en gruppe skolebørn, hvor vi vil arbejde med tryk og portrætter. Det vil vi gøre ved, at børnene skal lave forestillinger af sig selv i tryk. Når man arbejder med tryk har man mulighed for at arbejde med forskellige materialer. Vi har blandt andet arbejdet med linoleum og celleplastic (lyddæmpnings underlag). Vi har både arbejdet med sort-hvid og farver. For at arbejde med disse materialer kommer der også andre værktøjer i spil, så som linoleumsknive og blyanter.
Vi mener at jeg‘et rummer mange forskellige personligheder, og at det er op til børnene selv at bestemme hvilken side af deres personlighed, de vil portrættere. Dette kunne være i form af de forskellige aspekter af ens identitet, udtryk eller personlighedstræk de ser i andre, men som de ikke umiddelbart selv besidder, men som de ønsker at besidde. Vi vil gerne udfordre børnene til at bruge deres fantasi, ved at de gennem selvrefleksion, er åbne overfor at portrættere dem selv på nye måder, ved for eksempel at blande fantasi og virkelighed sammen. Dette giver børnene mulighed for at se dem selv, med og uden filter. Dette kunne yderligere skabe grobund for en samtale om identitet og hvordan man ønsker at se sig selv samt hvordan andre ser på en. (feks. sociale medier). Dette giver god mening da skolebørn fokuserer meget på identitetsdannelse.
Hvis man kigger på læring i en æstetisk sammenhæng, så vil der opstå en proces, hvor i børnenes læring og kompetencer går igennem bestemte mønstre. Dette hedder en æstetisk læringsproces. For at starte forløbet er det vigtigt at få en impuls, dette vil vi opnå igennem en kort introduktion, hvor vi forklarer om projektet og viser skøre idéer og færdige produkter, som kan undersøges. Her er det også vigtigt at vise dem, hvordan hele processen skal foregå, ved at vise værktøjer, materialer mm. Hele dette vil være en del af skabe impulser og indtryk, og for at få skabt en fantasi om hvad man vil lave. Dette er første trin i en æstetisk læringsproces. Under hele processen vil børnenes fantasi blive til et færdigt produkt igennem kreativ udførelse. Dette hedder en kreativ proces. Her vil børnenes kompetencer komme i spil. Alt dette tilsammen kaldes for en æstetisk virksomhed.
En fordel ved at gøre det i grupper er, at der kommer et koncept i spil som hedder æstetisk fordobling. Her vil børnenes proces blive spejlet for hinanden og de vil kunne hive inspiration fra hinandens værker. F.eks. vil Adam, stå og snakke med sin veninde, Sarah, og de vil vise hinanden hvad de laver. Dette vil kunne give dem idéer om at bruge samme farver, eller at de tager det udtryk og laver det om til et indtryk (Afspejler sig).
Under sådan et forløb er det vigtigt at bevare ”Flow”. Flow er en tilstand hvor man mister fornemmelse af tid og sted, og hvor en lærings potentiale øges. Tilstanden opnås bedst under udførelsen af kreative og æstetiske arbejdsprocesser, hvor ens kompetenceniveau møder udfordringens niveau. Dette kan opnås ved at lægge små benspænd for de dygtige børn og udfordre deres evner i den kreative proces. Derfor er det også vigtigt, at vi som pædagoger holder øje med at der er børn som har det for svært, da det gør de kommer væk fra flow og derfor mister deres indlærings potentiale.
Under hele vores proces har vi arbejdet didaktisk med Austring og Sørensens 7-trinsmodel. Modellen er bygget over 7 trin: impuls, optakt, eksperiment, udveksling, fordybelse, præsentation og evaluering.

Niklas Schmidt

Maria Alnor

Muzna Ammora
pucf17-ku04v
pucf17-ku04v
pucf17-ku04v