Mål

Målet med vores aktivitet er at udvikle og styrke børnenes relation, oplevelse og forståelse for naturen, hvilket ifølge Lasse Thomas Edlev er en forudsætning for at kunne udvikle miljøomsorg. Miljøomsorg er en betegnelse for menneskets bestræbelser på at udvise omgivelserne omsorg og omtanke (Edlev, 2021, s. 162). 

 

I forlængelse heraf ønskede vi at fremme målgruppens naturdannelse gennem oplevelser med og i naturen, med særligt fokus på det følelsesmæssige og filosofiske aspekt (Hartmeyer & Præstholm, 2021). Med afsæt i modellen (bilag 2) “Naturdannelsens fem elementer” udarbejdet af Center for Børn og Natur, har vi ønsket at skabe..

 

… positive oplevelser i og med naturen, der giver mulighed for refleksion, spejling og på længere sigt at leve i harmoni med naturen.

 

Hartmeyer og Præstholm beskriver naturdannelse, som den proces, hvor barnets forhold til naturen styrkes. I denne proces forankrer barnet, som aktiv deltager, værdier og viden i sin egen personlighed, hvilket gradvis klæder barnet på til fremtidig handling og stillingtagen til naturen (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 22). 

 

Målgruppe og rammefaktorer 

Aktiviteten blev udført med 5 børn i alderen 4-6 år i en institution placeret i Hvidovre, der har stort fokus på dyr, udeliv og det at benytte naturen til at plante. Denne målgruppe er valgt på baggrund af, at de kommer med forskellige forudsætninger for at indgå i en aktivitet, og et fællesskab. Der ses børn, ifølge tidligere studerende Michaela, der generelt kan have svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, og andre der har svært ved at deltage. Derfor ønskede vi at skabe en aktivitet, hvor alle kunne deltage på det niveau de kunne, men også for at udfordre os selv, og den formidlingsform vi valgte, da den skulle kunne rumme alle børn. 

 

Historiefortællingen foregik i et lille intimt rum (kan ses på billedet ovenover), hvor vi havde sat stemningen med puder, rødt tæppe i baggrunden, mens de resterende børn legede på legepladsen. Dette gjorde vi for at mindske eventuelle forstyrrelser. Hvis vi var kommet tidligere på dagen, ville det have været essentielt at bruge uderummet, da man dermed ville opleve mere plads, og mulighed for at opleve forårstegn på tæt hånd. Dog valgte vi ikke at gøre dette, da de resterende børn i institutionen skulle udenfor efter frokost, og dermed ville vi ikke kunne afgrænse mængden af børn og rummet.  

 

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten forløber sig over 2 dage, der gav plads til fordybelse med børnegruppen. Nedenfor ses en kort beskrivelse af dagene: 

 

Dag 1

Intro + historiefortælling 

  1. Præsentation af os selv, og den aktivitet vi skal lave. 
  2. Historie “Sigurds forårsdag” læses højt med aktiv inddragelse af børnegruppen  
  3. Dialog omkring gruppens oplevelser med foråret – I relation til historien.  

Dag 2

Indsamling til planche

  1. Indsamling af materialer fra naturen, alt efter hvad der optager børnegruppen – billeder, tegninger, blomster m.m. (plads til børneperspektivet) 
  2. Fælles planche “vores forår” udarbejdes i fællesskab, og placeres et valgfrit sted i institutionen.  

 

Læringsforudsætninger/ didaktiske overvejelser ift. målgruppen

I udarbejdelsen af vores aktivitet har vi valgt at benytte Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel (Wiegaard, 2016). 

 

Under udviklingen af aktiviteten blev vi hurtigt enige om, at vi ønskede at gøre naturformidling til det bærende element i vores aktivitet. Dette kom sig af, at den valgte børnegruppe ofte får fortalt historier og dermed er det en formidlingsform, børnene er trygge og fortrolige ved. 

 

Vi ønskede at ramme børnenes opmærksomhed, koncentration og opslugthed, ved at gøre dem til aktive deltagere i fortællingen (Fischer & Madsen, 2001,  s.111). 

Ifølge Ulla Fischer og Bent Leicht Madsen “er børn mest opmærksomme og opslugt, når de er aktivt handlende med noget konkret materiale”(Ibid, s.115). Derfor havde vi bl.a. medbragt hvidløg, som børnene kunne dufte til for at få en fornemmelse af ramsløgets duft. 

I den forbindelse har vi udarbejdet vores egen historie “Sigurds forårsdag” (vedhæftet som bilag 1), der tager udgangspunkt i bjørnen Sigurd, og hans oplevelse af foråret, med særligt fokus på dyr og planter/blomster. Vi valgte at gå med fortællingen om en bjørn, da den først og fremmest vågner om foråret, og da børnene går på bjørnestuen, og dermed har stor tilknytning til navnet. Fortællingen lagde vægt på dramatiseringen i og med, at der var elementer i fortællingen, hvor man kunne leve sig ind i f.eks. Musvitten Mille, citronsommerfuglen eller de hårdtarbejdende myrer og dermed få et personligt tilhørsforhold til disse, hvilket ovenstående forfattere uddyber i dette eksempel: 


“Børn er ikke modstandere af viden og oplysninger, men får det et personligt tilsnit kan børnehavebarnet bedst forholde sig til det” (Ibid, s.122).


Udvalgte videns- og færdighedsmål

Vidensmål: Den studerende har viden om.. Færdighedsmål: Den studerende kan..
naturdidaktik og udeliv,  skabe oplevelser og en varieret kreativitet og vidensformidling i uderummet med udgangspunkt i deltagernes forskellige forudsætninger og perspektiver,
forskellige målgruppers forudsætninger for aktiv deltagelse, oplevelser og læring i uderummet.  tilrettelægge og lede pædagogiske forløb inden for naturformidling, friluftsliv og andre former for udeliv under hensyn til deltagernes forskellige forudsætninger. 

Disse videns- og færdighedsmål kommer til udtryk ved ….

  • At der var plads til børneperspektivet i fortællingen.
  • At der var plads til børneperspektivet på den færdige planche. 
  • At formidlingsformen tog udgangspunkt i målgruppens interesse og kreativitet. 
  • At aktiviteten tog form sammen med børnene. 
  • At fortællingen tog udgangspunkt i de forårstegn, børnene kunne opleve i deres omgivelser (på nær bjørnen selvfølgelig).
  • At der var fokus på børnenes individuelle kompetencer. 
  • At der var fokus på det fælles tredje, NATUREN. 

Denne inspirationsblog er udarbejdet af følgende pædagogstuderende: 

Jasmin, Mathilde, Michaela & Sara

 

Litteratur

  • Edlev, L. T. (2021) Natur og miljø i pædagogisk arbejde, s. 162. København: Munksgaard

 

  • Fischer, U. & Madsen, L.B. (2001). Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle, s.111, 115, 122, Forlaget Børn & Unge /Pædagogisk  Centrum, 1. udgave.

 

 

  • Wiegaard, L., (2016). I: D. T. Gravesen. (Red), Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis, s.253-258, Hans Reitzels Forlag.

pucf21-nu01