Bodyguard bold
Aktivitetsbeskrivelse:
Vores aktivitet er en fusionsaktivitet mellem stikbold og håndbold. Stikbold er hovedelementet for vores aktivitet, og fra håndbold har vi taget elementet parering.
I aktiviteten spiller man sammen som par, hvor den ene er bodyguard, som skal beskytte sin makker ved at parere for bolden, og derved sikre at sin makker ikke bliver ramt af bolden. Bodyguarden får et bånd for at markere tydeligt, hvem der har bodyguard-rollen. Bodyguarden kan ikke dø ved at blive skudt selv og bodyguarden må ikke tage bolden, men kun gribe bolden og derved dør den som har kastet bolden. Derefter gives bolden videre til sin partner, fordi bodyguarden ikke må skyde bolden selv. Partneren må kaste og gribe bolden. Hvis partneren bliver ramt dør både partner og bodyguard, og skal sætte sig på gulvet. Når makkerparret er døde har parret mulighed for at leve op igen, når de kan få fat på bolden på gulvet, samt hvis det par de er blevet skudt af dør, så lever man op igen. Man må ikke flytte sig, når man er ”død”, og skal blive siddende der, hvor man ”døde”.
Didaktiske overvejelser:
Mål:Målet med vores aktivitet er at tilrettelægge en aktivitet, som passer til deltagerenes funktionsniveau. Det latente (skjulte) indhold i vores aktivitet er at stimulere deltagernes sanser (sansestimulering), og samtidigt om at forbedre deltagerenes grov motorik og øge deres daglige aktivitetsniveau. Det manifest (synlige) handler om at deltagerne skal have det sjovt i et socialt samspil, og at deltagerene får nogle succesoplevelser, og gode oplevelser ved kropslig udfoldelse. (Jensen, 2012).
Krop:Igennem vores aktivitet får deltagerne brugt, stimuleret og styrket de 3 primære sanser.
Den taktile sans stimuleres når deltagerne mærker boldene, som bliver brugt i spillet og når deltagerne bliver ramt, samt igennem den kontakt makkerparret har. Den vestibulære sans kommer i spil, når deltagerne kontrollerer deres balance, orientere sig på banen og samtidigt koncentrere sig i koordineringen i forhold til hvor man placerer sig, og derved bliver rum og retningssansen anvendt. Dertil bliver deltagernes reaktionsevne testet, da det oftest handler om at reagere og flytte sig hurtigt i spillet for at undgå at blive ramt.
Den proprioceptive sans (muskel-led sansen) stimuleres, når deltagerne skal regulere og vurdere hvor meget kraft der skal på bolden for at de rammer modstanderen. Det er især grov motorikken, som bliver udviklet i denne aktivitet. (Gammeltoft, 2009).
Relationer:Relationen i aktiviteten skabes ved at deltagerne arbejder sammen to og to. Hvert hold skal kunne samarbejde for ikke at blive ramt og for at få bolden. Derved styrker aktiviteten det sociale fællesskab ved at man skal samarbejde, samt støtter aktiviteten det sociale samspil på de forskelige hold. Dertil har vi gjort aktiviteten inkluderende i stedet for ekskluderende, da vi har valgt at man aldrig helt kan ’dø’ fra legen ved at blive dræbt, fordi man kan få bolden eller leve op ved at den man er blevet skudt af bliver ramt.
Rammeforudsætninger for vores aktivitet: Vores aktivitet er deduktiv, da vi som pædagoger har sat nogle bestemte regler, som både vi og deltagerne skal overholde. Der er lagt faste rammer for hvordan aktiviteten skal og må foregå i forhold til, hvor stor banen er og hvor mange bolde der er, hold osv. Dertil er forudsætningerne for en god og flydende aktivitet, at vi som pædagoger er forberedt og har styr på hele aktiviteten; have banen sat op, have styr på redskaber og være forståelige i forhold til videregivelsen af aktiviteten.
Derudover er det vigtigt at pædagogen kan vurdere de fysiske og psykiske forhold imellem deltagerne, så aktiviteten bliver tilpasset de forskellige behov og muligheder. De fleste indenfor vores målgruppe har mulighed for at deltage, men pædagogen skal kende sin målgruppe, så aktiviteten evt. kan “op-og nedjusteres” alt efter alder og sværhedsniveau, der ønskes i aktiviteten.
Pædagogens positionering
Man kan som pædagog i denne aktivitet vælge forskellig positionering, fx kan man være mere styrende på “sidelinjen” eller deltagende. I denne aktivitet er vigtigt at man som pædagog husker at man indgår i en dynamisk rolle, alt efter behov og ikke en fast statisk rolle. Under den pågældende gruppedynamik i aktiviteten med brugerne kan der opstå behov og muligheder for forskellige roller og dermed kan pædagogens positionering skifte (Nørgaard, Winther, & Herskind, 2015).
Litteratur:
Jensen, J. E. (4. april 2012). Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Hentet fra Satri.dk: http://satri.dk/index.php/paedagogik-didaktik/31-himm-og-hippes-didaktiske-realtionsmodel
Gammeltoft, B. C. (2009). Sanser. I B. C. Gammeltoft, Sansestimulering for voksne(s. 35-49). fa. Gammeltoft.
Nørgaard, M.-B., Winther, H., & Herskind, M. (2015). Kunsten at undervise – om lærerroller og gruppedynamik. I H. Winther, Fodfæste og himmelkys: undervisningsbog i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans (s. 33-52).Billesø & Baltzer.
Navne:Maria Bech, Katarina Naur, Faraz Ghahremanlo, Nina Bagner, Samana Shah og Steffeny Cave
Pædagoguddannelse – Københavns professionshøjskole
Hold:Pucf-sb04 (VK-forløb)
Gruppe:sb04-grp3
Seminarhold:SO3
Afleveringsdato:24/4-2019
pucf17-sb04