Børns opmærksomhed er vigtig for den pågældende aktivitet om hvorvidt det blive en succes eller en fiasko, omkring hvad der ønskes, at børnene skal lære af aktiviteten.
Fra Piaget, Leontjew og Vygotsky ved vi, at børn opfatter virkeligheden via aktiv handlen. Det vil sige, at hvis der i den konkrete aktivitet ikke er håndgribelige materialer til stede til at opfange børns opmærksomhed, kan det som oftest synes for abstrakt for børnene og de vil derfor miste deres opmærksomhed på aktiviteten.
Piaget udtrykker en fingerintelligens som børn benytter til afprøve, undersøge og opleve materialets oplevelser. Børns ønsker til at opnå viden om det specifikke materiale, går på; hvad mon der sker når jeg eller hvad hvis jeg trykker her…
Lange og tunge forklaringer omkring en aktivitet kan hurtig miste børnenes opmærksomhed, men hvis pædagogen er på lige fod med børnene, kan man på denne måde fange deres opmærksomhed. Det handler om at pædagogen skal være medaktiv, medoplevende og medundersøgende i aktiviteten. Det er måden som pædagogen fremlægger sin viden for børnene på, som der er afgørende. Ved at dramatisere og fantasere ud fra konkrete oplevelser vil børnene som regel altid være mere opmærksomme på pædagogen.
Med denne viden i baghovedet har vi prøvet at skabe en aktivitet som i praksis kan relatere til fingerintelligensen, som gerne skulle være med til at bidrage til, at fange børns (og voksnes) opmærksomhed.
Vi har valgt både at have et fysisk element i vores præsentation i form af dyreskeletter, som deltagerne skal undersøge ved at mærke og kigge på dem samt et legende element, idet vi har lavet et lærerigt vendespil, hvor dyrebilleder skal parres med billeder af deres skeletter.
Ud fra dette kan man som pædagog starte en dialog om hvad vi egentlig kan lære om dyrene blot ved at kigge på deres kranier.
CPE15o-NU11