STRUKTUR AF AKTIVITET
- Uddel papir og blyant
- “Tegn 5 rettigheder”
- 3,5 min. til at tegne de 5 rettigheder
- “Nu får i 20 sek. til at fjerne den rettighed som i finder mindst vigtig”
- Forsæt til der kun er 1 tilbage hos alle
- Refleksion
Refleksionsspørgsmål
- Hvilke 5 rettigheder havde folk tegnet?
- Hvilken rettighed er tilbage og hvorfor?
- Hvordan var opgaven at udføre?
Indledning
Vi har lavet feltarbejde i Bolivia og Danmark. I Bolivia kom vi med International Børnesolidaritet, hvor de har 2 samarbejdspartnere. I Danmark lavede vi feltarbejde hos et børnehjem og et idrætsprojekt, som matchede samarbejdspartnernes indsatser. Fælles for alle 4 steder er, at de arbejder med børn og unge i udsatte positioner.
I Bolivia oplevede vi at samtlige af de organisationer vi mødte, arbejdede aktivt med aktiviteter, der skulle oplyse udsatte unge om deres rettigheder ifølge FNs børnekonvention.
Interventionen har 2 forskellige målgrupper med forskelligt formål. Fokusset for begge er børnenes rettigheder, men aktiviteten kan bruges af:
- Alt personale, som arbejder med børn fra 0-18 år.
- Til interventionen, er den udtænkte målgruppe unge i udsatte positioner fra 14-18 år, grundet etiske overvejelser om børn under 14 år, skal fravælge deres rettigheder. Derfor kan rettigheder integreres i lege til de yngre børn med refleksion efterfølgende.
Deltagerantal afhænger af personalegruppe og børnegruppe, men med afsat tid til refleksion, kan større deltagerantal udtænkes i mindre grupper.
Formål
Formålet med det er flere, her i blandt:
- Rettighederne beskytter muligheden for kulturdiversitet i den komplekse kulturforståelse
- Beskyttelsesfaktor i, at man italesætter brud på rettighederne i fællesskab med jævnaldrende samt normaliserer man samtalen om rettigheder og eventuelle normbrud
- Empowerment af narrativ gennem viden om rettigheder som kan styrke resiliens
- Opmærksomhed på vigtigheden af børns rettigheder
Vi har derfor valgt en aktivitet med fokus på FN’s rettigheder.
Faglige begrundelse og refleksion
Rettighederne beskytter muligheden for kulturdiversitet i den komplekse kulturforståelse, derfor finder vi den relevant også at inddrage i dansk praksis. Dette er for personalet til at få øje på børnenes rettigheder og hvilke som gør sig mest gældende med den målgruppe de har. Herfra kan de have mulighed for også at inddrage denne aktivitet med børnene, for at de får både information om deres rettigheder men også fokus på om nogen af dem bliver brudt.
Kulturforståelse kræver interkulturel kompetence, som indebærer den affektive dimension. Ved at bruge denne aktivitet, kan pædagogen bruge denne aktivitet både til at belyse rettigheder og styrke dem som et narrativt værktøj, fordi denne dimension kan udvikle pædagogisk praksis, ved at pædagoger kan få mulighed for at udvide praksis når de sætter sig ind i de unges kultur, hvis pædagogen udvider egen kompetence til at sætte sig ind i de unges værdier og tankegange. Vi reflekterer over, om udvidelse af denne dimension muliggør fjernelsen af andetgørelse og mulig negativ diskurs om de unge, da man sætter sig ind i den unges værdier og tankegange.
Arbejdet med børnenes rettigheder giver også beskyttelsesfaktorer til børnene og dermed kan være med til at opbygge resiliens. Mange af socialstyrelsens beskyttelsesfaktorer læner sig op ad FN´s børnekonventions rettigheder.
- Barbara Eigtved & Julie Melgaard
pucf22-ki02