Husk idrætstøj, så bliver vi glade !!! 😀
Bogstav fangeleg
Vi har valgt at udarbejde aktiviteten for at give deltagerne et fagligt perspektiv på en bevægelsesaktivitet. Aktiviteten kan optræde i understøttende undervisning, og varieres således den passer til indskoling, mellemtrin og udskoling.
Aktivitetsbeskrivelse:
Vi starter med at inddele deltagerne i to hold. Hvert hold får tildelt en farve samt base i hver sin ende af salen. I hver base er der opsat kegler, som markerer et helle-felt, hvor deltagerne har mulighed for at få pulsen ned samt tænke over ord. Alle deltagere får herefter en post-it på ryggen hvorpå der står skrevet et bogstav. Deltagerne skal nu fange hinandens post-it og få flest muligt bogstaver indsamlet, for til sidst at kunne danne flest pædagogiske ord. Deltagerne kan kun fange bogstaver, når de selv har et bogstav på ryggen. Når den enkelte deltager har fået fanget sit bogstav, må vedkommende løbe tilbage til sin base, for at få et nyt. Inden der sættes et nyt bogstav på ryggen, skal deltageren løbe ud til en af os og få en lille opgave. Opgaven kan være i form af sprællemænd, hop m.m.
Afslutningvis vil vi tælle bogstaver for at finde et vinderhold. Hver post it tæller for ét point.
Pædagogisk bagdør:
En pædagogisk bagdør er noget pædagoger udarbejder i deres didaktiske overvejelser til en aktivitet. Bagdøren giver deltageren mulighed for at deltage på dets eget niveau, uden at det påvirker legen (Sandholm, 2012).
Som regel er det pædagogen som skriver bogstaverne på post-it sedlerne, men hvis der er nogle som er utrygge eller ikke er i stand til at være aktiv i legen, har vi valgt at anvende det som pædagogisk bagdør, at give deltageren mulighed for at skrive bogstaver til det modsatte hold.
Jesper Von Selens taksonomi:
Selens taksonomi er inddelt i fire typer af fysisk aktivitet; 1: aktive pauser, 2: fysisk træning, 3: bevægelse integreret i undervisningen (BIU-aktiviteter) og 4: idrætsfaget (Sederberg, Kortbek, & Bahrenscheer, 2017 s. 126)
Bogstav fangeleg har rammer som gør at deltagerne bliver nødt til at bevæge sig meget. Vi
har dog gjort det muligt, at få pulsen ned, ved at inddrage et helle-felt, hvor der er plads til refleksion og taktik planlægning. Da der både eksisterer lav og høj intensitet, rammer deltagerne både BIU-1 og BIU-2, som er til stede i type 3. Type 3 handler primært om, at det boglige bliver inddraget i bevægelsesaktiviteter.
Blomsten:
Blomsten er en model udviklet af Thomas Moser, og Mia Herskind. Herigennem kan der arbejdes med krop og bevægelse i et didaktisk perspektiv med fokus på læring gennem kropslige aktiviteter. Blomsten tager udgangspunkt i fire læringsområder som kan være i spil når der arbejdes med krop og bevægelse. De fire læringsområder beskriver vi kort nedenfor. (Sederberg, Kortbek, & Bahrenscheer, Bevægelse i et læringsperspektiv, 2017, 43-45).
Sansemotorisk:
Deltagerne skal afstandsbedømme når de skal løbe rundt og fange de andres post-its. Derved får de brugt den kinæstetiske sans. Den kinæstetiske sans sidder i muskler og led. Hjernen fungerer i et sammenspil med led og muskler, hvor mennesket lære at afstandsbedømme og at bevæge sin krop på en hensigtsmæssig måde. (Sederberg, Kortbek, & Bahrenscheer, 2017, s. 62)
Socialt:
Deltagerne skal kommunikere og samarbejde om at lave det længste pædagogiske ord samt finde post-its. Herved samarbejder deltagerne om at opnå et fælles mål.
Krop og bevægelse kan forstås som en forudsætning for at forstå og mestre det sociale og kulturelle miljø (Sederberg, Kortbek, & Bahrenscheer, 2017, s. 70). Det giver dermed mening at deltagerne får mulighed for at øvet deres sociale kompetencer, gennem aktiviteten.
Emotionelt:
I aktiviteten kåres der et vinderhold. Herved eksisterer der et konkurrenceelement. Vi er bevidste om, at der heri kan opstå emotionelle udfordringer som berører engagement, mod, glæde og skuffelse.
Kognitivt:
Det kognitive berører taktik samt forståelsesevne, herunder hukommelse, opmærksomhed, problemløsning m.m. (Sederberg, Kortbek, & Bahrenscheer, 2017, s. 43) I aktiviteten kommer det kognitive i spil, når reglerne skal forstås og når deltagerne skal danne ord. Der er ligeledes taktiske elementer i form af, at bevæge sig med sin krop på en måde hvorpå vedkommende undgår at få taget sit bogstav.
Kilde:
Sandholm, G. (2012). Pædagogen som kropslig kulturformidler via pædagogisk idræt. I G. Sandholm, Pædagogisk idræt – i vuggestue og børnehave. Frederikshavn: Dafolo
Sederberg, M., Kortbek, K., & Bahrenscheer, A. (2017). Bevægelse i et socialt læringsperspektiv. I M. Sederberg, K. Kortbek, & A. Bahrenscheer, Bevægelse, sundhed og trivsel. København: Hans Reitzels Forlag.
Udarbejdet af:
Tanya Jensen, 101171264
Amalie Holde Overgaard, 101171528
Mikkel Kristensen, 101171385
Morten Sørensen, 101171199
pucf17-sb01