“Ost”  Boldspil med bevægelse, læring og fællesskab

Redegørelse af spillet og maksi versionen

Ost er et boldspil, der typisk spilles på en bane med fire kvadratiske felter og en spiller i hvert felt. Spillets mål er at blive i spillet så længe som muligt og komme til felt 4. Bolden må kun hoppe en gang i ens felt også derefter sendes videre til en modspiller, hver spiller har kun en berøring til at sende bolden videre, rammes linjen, bolden rammer ens felt to gange eller bolden gribes, er man ude, og de andre spillere rykker op i spillet og en ny spiller træder ind i felt 1.

Som en del af vores pædagogiske overvejelser har vi udviklet en ny version: “Maksi Ost”, som udvides til ni felter i et 3×3 layout. I denne version deltager otte spillere i hvert ydre felt, mens midterfeltet er kaldet “osten” som fungerer som et forbudt felt. Den spiller, der slår bolden derind, er ude. Dette stiller større krav til boldkontrol og præcision og giver spillet en ny taktisk dimension, men stadigvæk en genkendelighed for den almene elev. 

Målgruppe, aldersgruppe & deltagerantal

Spillet Ost og Maksi Ost er primært rettet mod børn i alderen 8+ år, og kan bruges i skolen, pædagogiske institutioner og fritidsordninger. I almindelig Ost er deltagerantal begrænset til 4, hvorimod i Maksi Ost udvides antallet til 8. 

Mål og sundhedsperspektiv

Formålet med både den klassiske og maksi version af Ost er at fremme børns motoriske færdigheder, fællesskabsfølelse, mestring, trivsel og samtidig styrke deres konkurrence forståelse ( Fairplay). 

Fysisk aktivitet er en væsentlig del af børns sundhed, både fysisk og psykisk og spil som Ost understøtter det bredt definerede sundhedsbegreb, hvor trivsel, fællesskab og bevægelsesglæde er i fokus.

Spillet fremmer både finmotorik og grovmotorik, og samtidig styrker spillet også relationer og gruppedynamik.

Rammer

Spillet kræver et underlag med fire eller ni markerede felter og en bold, typisk en basketball. Det kan spilles både inde og ude fx i en skolegård, gymnastiksal, på en legeplads eller i SFO’en. Det kræver ingen avanceret opsætning, hvilket gør det let tilgængeligt.

Didaktiske overvejelser

I vores overvejelser om spillet Ost og den nye maksi version er der taget højde for både pædagogisk udvikling, motivation og børns sundhed / trivselsfremmende. Vores didaktiske tilgang er at fremme børns læring og trivsel gennem aktiv leg og bevægelse. For at understøtte dette gør vi brug af pædagogiske teorier for argumentere og sikre en vis pædagogisk kvalitet 

Martin Seligman PERMA modellen

For at sikre en trivselsfremmende tilgang har vi benyttet os af Martin Seligman, som har udarbejdet PERMA modellen. Modellen beskriver trivsel gennem fem dimensioner, positive emotioner, engagement, relationer, meningsfuldhed og accomplishment (at lykkes). Disse dimensioner er afgørende for, at barnet kan opnå en høj grad af trivsel. 

Maksi Ost

  • Positive emotioner: Børnene får en positiv oplevelse af leg og udfordring, som fremmer deres trivsel.
  • Engagement: Spillet kræver fuld opmærksomhed og koncentration, hvilket skaber en tilstand af flow, hvor børnene er dybt engageret i aktiviteten.
  • Relationer: Gennem samarbejde og deltagelse med de andre spillere opbygges relationer og fællesskab, hvilket styrker den sociale trivsel.
  • Meningsfuldhed: Ost er genkendeligt blandt målgruppen, da det er populært i institutionerne. Børnene har derfor allerede en følelse af mestring, hvilket skaber både meningsfuldhed og motivation. Samtidig giver maksi ost nye udfordringer, hvilket kan styrke deres personlige udvikling og trivsel.
  • Accomplishment: Når børnene mestrer spillets udfordringer, oplever de en følelse af succes og selvtillid og har positive effekter for de fremtidige udfordringer der kommer i vente, og på den måde understøtter deres mentale sundhed.

Det er derfor vigtigt i sundhedspædagogik at vi fokusere på at styrke disse dimensioner gennem deltagelse i fællesskaber, støtte i læring og fremme af handlekompetencer, så barnet kan udvikle sin egen trivsel og mentale sundhed men også for at skabe en vis pædagogisk kvalitet for målgruppen vi arbejder med. 

Csikszentmihalyi Flow

Flowteorien introducerer begrebet flow, som opstår, når en aktivitet tilbyder en passende balance mellem udfordring og evner, hvilket resulterer i fuld engagement og fordybelse “glemmer tid og sted”

I Maksi ost er det nemt at opnå en god balance. Spillet er udfordrende og kræver koncentration, præcision og hurtige beslutninger, men det er også tilpasset børns motoriske færdigheder, hvilket gør succes muligt. Denne balance mellem udfordring og evner skaber flow, hvor børnene bliver helt opslugt af spillet, mister tidsfornemmelsen og fordyber sig i deres bevægelser og samarbejde. Flow tilstanden fremmer både deres motoriske udvikling og generelle trivsel.

 

Kilder:

  • Seligman, M. E. P. (2011). At lykkes: En perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel. Mindspace.
  • Outzen, J.(1.november) optimaloplevelser – den tiltalte gennemgang af Csikszentmihalyi’s FLOW teori.https://www.jesperoutzen.com/blog/2017/11/1/8jt6lk9b5ys8xjwma022y7k72hwhu3

 

Gruppe 4 – Zain, Abdallah, Petar, Julian, Noél og Sebastian
pucf23-sb01
pucf23-sb01