Skrevet af Mette Katrine Lørup Fabricius, Monika Wziatek og Dayanna Raquel Mora Carranza.
Kort præsentation:
Vi har som studerende valgt en sanse aktivitet, da den er passende til børn/unge, som har lange og og krævende dage i skolen, ydermere fordi at den vil være med til at give dem en lille mental pause og kan laves med mange målgrupper. Den har fokus på kropsbevidsthed via stimuli af forskellige sanser.
Inspirationen til denne aktivitet, kan findes på Vimeo.com under BrainDance: https://vimeo.com/40164646
Aktivitetshjulet:
Vi vil bruge Mads Hovgaards aktivitetshjul til at gennemgå vores aktivitet. https://vimeo.com/90059048
Fokus: “Brain Dance” er en aktivitet, hvor formålet er at “vække” sanserne og på denne måde komme tættere på det kropslige fænomen. Gennem forskellige øvelser berøres forskellige sanser. Vi har tænkt at “Brain dance” kan bruges som et godt redskab til brain break/ pause på skole området, både i indskolingen og på mellemtrinnet. Efter skolereformen er kommet, er der kommet mere fokus på børnenes læring og trivsel, derudover længere skoledage. Det betyder at vi som kommende pædagoger skal være med til at støtte børnene i deres trivsel og læring. En brain break som tager udgangspunkt i sanserne vil give børnene mulighed for at få en pause, blive sanse stimuleret og have et fælleskab med de andre i klassen. I vores “brain dance” er målgruppen voksne, og hvor på der ingen egentlig maksimum er for deltagerne. Under planlægning af aktiviteten, skal vi vælge et passende rum til antallet af deltagere.
Retningslinier: Reglerne er simple på den måde, at deltagerne skal være opmærksomme på hvad vi som instruktører viser og fortæller dem, når vi skal instruere dem i de bevægelser som vi sammen skal lave med kroppen. Deltagerne skal deltage så godt de nu kan, og gøre deres bedste i deres nuværende kropsbevidsthed.. Brain Dance- sanse aktivitet kan både foregå udenfor i naturen, samt indenfor i forskellige størrelser af rum. Igen skal vi her tænke på størrelsen af rummet eller i naturen, og antallet af deltagere, så både vi og de kan få et overblik.
Feedback: Vores plan er at slutte aktiviteten af med en fælles feedback/evaluering, ved at stille nogle spørgsmål ud til deltagerne.
Rekvisitter: Vi er selv en del af rekvisitten, da vi udfører aktiviteten som mesterlære. I denne type aktivitet har vi valgt at bruge lidt baggrundsmusik, passende til aktivitetsniveauet, som i dette tilfælde ikke er i et højt tempo
Krop: I “Brain Dance” bliver den vestibulære,den taktile og den kinæstetiske sans berørt. Sansesystemet i den vestibulær sans sidder i det indre øre og bliver stimuleret ved rotation, såsom at dreje rundt, kolbøtter eller ved rotation side til side.Herved trænes balancen.God balance giver overskud til at koncentrerer sig om flere bevægelser på engang. Den taktile sans, sidder i vores hud, slimhinder og indre organer og registrerer kulde, varme og smerte. Stimulering af den taktil sans sker gennem berøring, og det kan fremkalde ro, afspænding og velvær. Den kinæstetiske sans, kaldes også muskel- led sansen, denne sans bliver stimuleret gennem grundmotoriske bevægelser og har betydning for den motoriske udvikling. Sansen har stor betydning for ens kropsbevidsthed.
Tid: Aktivitetens faktiske tid er planlagt til ca 8 min, men den oplevet tid, kan variere alt efter deltagernes interesse, udfordringer samt et eventuelt flow.
Relationer: Det er individuelle øvelser der foregår i mindre eller større fællesskaber og herigennem kan der opstå et stærkere relationelt bånd.
Rum: Brain Dance- Denne sanse aktivitet kan både foregå udenfor i naturen, samt indenfor i forskellige størrelser af rum. Igen skal vi her tænke på størrelsen af rummet eller i naturen, og antallet af deltagere, så både vi og de kan få et overblik.
Energi: I aktivitetshjulets midte findes energivippen. Den vil vi bruge til at vurdere deltagernes energi af aktiviteten, via feedback på selve aktivitetsdagen
Litteraturliste:
Bahrenscheer, A. Kortbek, K. & Sederberg, M. (2017). Bevægelse, sundhed og trivsel – i skole og fritid. København: Hans Reitzel Forlag.
Hovgaard, M. (2017). Aktivitetsudvikling i idræt – innovation i praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur Forlag.
CPF16o-SB11B
CPF16o-SB11B