Gennem vores VK ”kulturmøde og interkulturaliitet” har vi tilegnet os en analytisk, refleksiv og handleorienteret forståelse af, hvordan kultur får betydning i samfundet, i pædagogiske miljøer og ift. vores forståelser og kategoriseringer. I relation til pædagogisk arbejde i det moderne danske samfund forventes pædagoger i stadig højere grad at mestre interkulturel kompetence til at håndtere den kulturelle kompleksitet i dagtilbud på en faglig forsvarlig måde samt skabe en mere inkluderende daginstitution, der ikke begunstiger visse gruppers kulturelle, sproglige og identitetsmæssige interesser og normer, men giver minoritetsgrupper mulighed for at genkende og udvikle deres sprog, identitet, religion og kultur. Under modulet fik vi mulighed for at vælge en institution med udsatte børn. I vores observationsdage lægger vi mærke til, at børn i institutionen kommer med forskellige etniske, sproglige og kulturelle forudsætninger og at pædagogerne fokuserer deres indsats på at udvikle børnenes danske sprog. Her opdager vi, at modersmålet stort set var usynligt. Det er ikke synligt i rummet dvs. pædagogerne har en monokulturel tilgang fordi de ikke giver børn fra minoritetsgrupper mulighed for at udvikle deres eget sprog, identitet, religion og kultur. Ifølge FN`s børnekonvention ” Børn fra mindretal og etniske grupper har ret til at leve i overensstemmelse med deres egen kultur og til at praktisere deres egen religion og tale deres eget sprog”. Børnekonventionen lægger dermed op til, at børns kultur, religion og sprog skal være en del af de etniske minoritetsbørns hverdag på lige fod med majoritetsbørnenes kultur. Dette bør derfor medtænkes i institutionerne, så derfor bliver vi inspireret til at gennemføre en aktivitet, som sætter fokus på den sproglige mangfoldighed på stuen og at udvikle børnenes flersproglige kompetence.

Aktiviteten går ud på at børnene fx skulle svare på, eller få deres forældre til at svare på, hvordan siger man ” jeg er sulten på dit sprog? eller ”tillykke med fødselsdagen”, ”tak for mad”, ”farvel”, ”Hvad hedder du?”. Svarene bliver efterfølgende klistret på en væg og illustrationer svarende til teksten af for eksempel fødselsdage og spisesituationer. På den måde kan personalet inddrage udtrykkene på de forskellige sprog i deres kommunikation med forældre og børn. Intentionen med aktiviteten er at oprette flersprogede og flerkulturelle læringsmiljøer og forløb med mulighed for udvikling af barnets to sprog og begge kulturer (dansk og anden etnisk). Når det pædagogiske personale, der har dansk som modersmål skal lære nye ord, kan det være et signal til børnene om, at de voksne i institutionen også kan have svært ved nye sprog.

Tilgangen er god, så længe det finder sted inden for rammerne af anerkendelse og udvikling af barnets samlede sproglige og kulturelle baggrund og ikke kun den danske. Overvejelser om modersmål er på denne måde en del af den multikulturelle pædagogik, men også om sprogs betydning i en global og international verden. Det kan være svært at sætte netop dette arbejde i gang, da det kræver en større kreativitet, men det kan ifølge den multikulturelle pædagogiks formål betale sig, så længe det ikke sker uden overvejelser om, hvornår og på hvilken måde det passer i institutionen. Hvorvidt inddragelse af modersmålet rykker ved den ulighed, der er mellem et minoritetssprog og et majoritetssprog. Tosprogethed er ikke i sig selv en belastning for børn, og at tosprogede børn uanset deres modersmål ikke er mere specielle end andre børn i Danmark. Opgaven for pædagogen som fagperson er at gøre daginstitutionen til et sted, hvor det gode kulturmøde finder sted, og hvor kulturel identitet udvikler sig. Fokus på kulturmødet skal ses som et paradigmeskift, et skift fra en monokulturel opbygning og opfattelse til en multikulturel opfattelse af det pædagogiske arbejde.

Udarbejdet af: Huda Abdul Wahab & Razan Tayyam (Gruppe 9)

puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03