Vi har under valgfaget Kulturmøder og interkulturalitet, været på feltarbejde på Asmundsminde. Asmundsminde er en udflytterbørnehave med 37 pladser, hvoraf 9 er basispladser for børn med psykosociale vanskeligheder. Vi har i mødet med institutionen været optaget af deres arbejde med narrativitet og hvordan dette kom til udtryk i arbejdet med kulturel diversitet og mangfoldighed i børnegruppen.
Vi har interviewet en af pædagogerne på Asmundsminde, som fortæller om institutionens arbejde med narrativitet:
“I praksis kan det være det, at hvis en dreng har slået og det er en del af den måde barnet reagerer på, så gør vi det, at vi enten snakker vi med barnet om, ”Kan du huske dengang du startede, så gjorde du det måske hele tiden, nu gør du det måske kun en gang imellem”.
Vi har ud fra institutionens metode ”Kan du huske dengang”, arbejdet videre med narrativitet og forsøgt at videreudvikle et produkt som kan understøtte det pædagogiske arbejde med kulturelle og sociale forskelle, i et forsøg på at modarbejde negative kategoriseringer i børnegruppen.
Vi har valgt, at lave en børnebog, som har til formål at danne grundlag for en dialog om børns narrative fortællinger og børns forskellige kompetencer, i en semi-voksenstyret aktivitet.
I bogen møder vi Ida, som fortæller en historie til Emma, om dengang hun blev kaldt for frække Ida, og den forandring hun har gennemgået siden da.
Oplæsningen planlagde vi skulle foregå, to forskellige steder, med to forskellige grupper af børn, for at kunne evaluere på de institutionelle rammers indvirkning på dialogen med børnene.
De to forskellige grupper, bestod af en blanding af børn på almen pladser og børn på basispladser.
Vi har valgt at sammensætte læsegrupperne, på tværs af børnenes sociale kompetencer og tilhørsforhold, i et forsøg på at skabe grundlag for nye sociale fællesskaber i børnegruppen.
Vi har været optaget at Ritches narrativitetsbegreb (Richie, T. 2010) til udarbejdelsen af vores projekt og været opmærksomme på de sociale samspil børnene imellem og på, hvordan disse samspil præger børnenes selvfortællinger.
Ifølge Ritchie, har de fællesskaber det enkelte individ indgår i, en stor betydning for selvidentiteten og dermed også individets livshistorie og narrative fortællinger.
Vi har igennem vores arbejde med kulturprojektet opnået kompetencemålet for modul I og kan dermed reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogiske praksis.
Litteratur:
Richie, Tom: (2010) Relationer i teori og praksis- perspektiver på pædagogisk tænkning (3.udg.) Billesø og Baltzer
Af:
Jacqueline Yang, Thit Houman, Anne Birkemose og Simone Rydsø
Gruppe 4 – Kulturmøder og Interkulturalitet
CPE15o-KI13
CPE15o-KI13
CPE15o-KI13
CPE15o-KI13
CPE15o-KI13