Drama er for alle!
Vores bidrag til Seminar dagen omhandler drama. Vi har udvalgt nogle øvelser, som vi håber både kan inspirere og bidrage til den pædagogiske praksis inden for social- og specialområdet. Vores udvalgte videns- og færdighedsmål lyder:
Skabende processers betydning for menneskers udvikling, identitet, livskvalitet og dannelse, og tilrettelægge, skabe rammer for og understøtte musisk og æstetisk produktion og æstetiske læreprocesser for og i samarbejde med en selvvalgt målgruppe, (Jf. prøvefolder 2019). Vi ønsker at lægge fokus på at fagpersonerne tilpasser rammerne til borgergruppen ud fra deres individuelle forudsætninger.
Øvelsernes rammer og overordnede mål eller formål kan ændres – hvor meget førlighed/mulighed eller diverse funktionsnedsættelser har målgruppen. Hvilke overordnede mål/ områder ønsker man at fokusere på:
Sansestimulering/udvikling, kognitiv udvikling, sociale kompetencer eller fysisk træning.
Spejløvelser
I denne aktivitet, skal aktørerne spejle hinandens ansigtsudtryk efter tur. Man starter med at vælge, hvem der skal spejles og hvem der spejler. I denne aktivitet fokuserer vi kun på ansigtsmimik, og forsøger at ramme hinanden så præcist som muligt. Denne aktivitet er god til at træne, udtrykke og aflæse andres og egne følelser. Denne aktivitet kan være med til at skabe en indbyrdes anerkendelse, særligt hvis borgeren ikke har et verbalt sprog.
Denne øvelse kan videreudvikles til at hele kroppen spejles, man kan bevæge sig rundt i lokalet, tilpasse lyde til bevægelserne, den som skal spejles, er ikke forudbestemt det kan derfor gøres på skift.
Fjernbetjenings-øvelse
I denne øvelse arbejder vi med følelserne. Her er det publikum der bestemmer, hvilke emotionelle stemninger, hovedpersonen skal aktivere. Pædagogen placere sig foran borgergruppen, med et udvalgt værk. Det kan være en bog, en sang eller hvad der inspirerer jer. Derefter vælger man én for én hvilke følelser, der nu skal udtrykkes og pædagogen udtrykker nu disse nuancer gennem sin fortælling. Dette kan hjælper til at forstå personers indre følelsesregister og karakteristika. I aktiviteten arbejder vi med stemmeleje, mimik, betoning, stemmestyrke og generelt, hvordan lyde kan udtrykke forskellige følelser.
Denne øvelse kan videreudvikles ved at tilføje kropssprog, tale om emner eller at én af borgerne kommer op i stolen i stedet for pædagogen. Udover at vælge én bog, kunne borgen/pædagogen også fortælle en historie. En anden mulighed kunne være, at man efterfølgende i gruppen talte om hvad man oplevede.
Definition af fagudtryk:
Vi har i det følgende afsnit udvalgt forskellige fagbegreber på baggrund af et pædagogisk perspektiv. Vi vil opfordre til at, pædagoger danner sig en forståelse af følgende dramapædagogiske fagudtryk, som giver en basisviden og hjælp til arbejdet med drama samt at planlægge didaktisk.
Æstetiske læreprocesser:
‘’En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvor ved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden’’ (Austring & Sørensen, 2006, S. 107).
Æstetisk fordobling:
“Dobbeltheden opstår, i og med at de enkelte deltagere løbende i processen supplerer og komplimenterer hinandens formudtryk, hvorved nye former og ny indsigt udvikles. Det særegne er, at deltagerne på én gang er til stede i processen som sig selv og som rollefigurer med bevidsthed om både sig selv, de andre og fiktionen.” (Austring & Sørensen, 2006, s. 172).
Flow:
Begrebet flow stammer fra psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi. Begrebet dækker over en oplevelse af harmoni- og en optimal tilstand. Disse oplevelser er længerevarende. Dette kan f.eks. være leg, arbejde og sport. Oplevelsen af flow indtræffer, når individets færdigheder og udfordringer i aktiviteten er i balance
(Austring & Sørensen, 2006, s. 135-136).
Det potentielle rum:
Det potentielle rum er udviklet af Donald W. Winnicott og omhandler symboldannelse. I det potentielle rum får mennesket mulighed for at arbejde med egne og andres følelser. Det er dette rum mennesket udvikler sine følelser og får en forståelse af sig selv og verden (Austring & Sørensen, 2006, s. 108 og 110).
Følelsesintelligens:
Mennesket får gennem det potentielle rum, mulighed for at bearbejde egne følelser og oplevelser, samtidig med at mennesket udvikler sig følelsesmæssigt. Dette kalder Malcolm Ross for følelsesintelligens, som betyder at mennesket er i stand til at fortolke egne oplevelser af verden gennem emotionel kognition (Austring & Sørensen, 2006, s. 115).
Improvisation:
Improvisation er kendetegnet ved et uforudsigeligt udfald. Man skal være åben over for samarbejde og hermed være til stede, og være klar til at sker er noget nyt, og kunne handle på det. Improvisation afhænger af en åbenhed for alles deltagelse, indspil og ideer. Hermed bestemmer ingen udfaldet af gruppens aktivitet (Jerg, K., & Nielsen, K. W, 2014, s. 254, 256 og 257).
Litteraturliste
- Austring, B.D & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring – Grundbog om æstetiske læreprocesser. København: Hans Reitzels forlag.
- Jerg, K., & Nielsen , K. W. (2014). Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv. I I. Kornerup, & T. Næsby , Pædagogens grundfaglighed (s. 252-267). Frederikshavn: Dafolo.
Gruppe: Alberte Johanson, Amalie Jensen, David Christensen, Sara Andersen & Tine Bender
puce17-ku06d