Denne aktivitet er tiltænkt ældre borgere med udviklingshæmning eller erhvervet hjerneskade, men kan tilpasses andre målgrupper. Den valgte målgruppe har mange kognitive udfordringer, og de kommer til udtryk på mange måder. Det kan være svært at samle borgerne om et fælles projekt, da forudsætningerne for læring varierer fra person til person.
Problemstilling: Kan en bevægelses-/musikalsk-aktivitet, være med til at fremme målgruppens oplevelse af fællesskab? Kan vi sørge for at aktiviteten kan justeres til den differentierede målgruppes forudsætninger?
SMTTE:
Sammenhæng: Deltagerne er borgere med fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse på en døgninstitution. Borgerne har hver deres problemstilling, men fælles er, at deres sociale færdigheder er dårlige eller skadede. Vi vil gennem en musisk og rytmisk aktivitet forsøge at udvikle eller understøtte deres sociale kompetencer gennem et fælles tredje, som her er musik.
Mål: Hver deltager opnår en følelse af samhørighed, som styrker fællesskabet, og derigennem får den enkelte forstærket egen OAS. Der vil umiddelbart også være noget kropslig læring gennem sanseindtryk (høre, taktil, motorik, koordination), men vores primære mål er at styrke deltagernes sociale og psykiske sundhed.
Tiltag: Rummet/rammen for aktiviteten er frit – det kan foregå i et musiklokale, men kan også sagtens fungere på en græsplæne. Det vil være oplagt at være mere end én pædagog, så den ene kan være styrende, og den anden/de andre kan være guidende. Mængden af deltagere afhænger af kognitive kompetencer, og mængden af pædagoger. Der skal bruges musikinstrumenter, eller alternativt andre ‘ting’ som kan lave en lyd. Deltagerne samles, og “instrumenterne” fordeles. Deltagerne får mulighed for at afprøve deres givne “instrument”. Den styrende pædagog samler alles fokus og tæller “1-2-3-NU”, og på “NU” slår alle deltagere en enkelt tone an. Dermed er en kort, og lettere avantgarde, koncert afsluttet!
Tegn: Er der glæde og opmærksomhed at spore hos deltagerne? Virker de til at kede sig? Opleves der frustration? Efter aktiviteten må man kigge efter et øget samvær blandt deltagerne. Virker fællesskabet styrket?
Evaluering: Ovennævnte tegn må inddrages i evalueringen, og aktiviteten må justeres. Virker deltagerne frustrerede, skal der måske instrueres mere. Måske skal mængden af deltagere justeres? Hvis kedsomhed observeres, kan man instruere i akkorder eller lignende.
Gruppe 1: Mia, Anders, Jesper og Andreas (Social- og special). Hold: CPF17b-SB11
Vejleder: Lisette Brendstrup – Efterår 2018
Litteraturliste:
Guldager, E. (2009): Politiske tiltag. I: Sørensen, L.V. (red.): Sundhedsfremme og forebyggelse. (s. 21-38). Gads forlag.
Larsen, P. (2010): Livskvalitet og pædagogisk netværksarbejde. I: Niklasson, G. (red.): Den Sunde Krop i Bevægelse. (s. 83-96). København K. Frydenlund.
Storm, P. B. (2007): Legens Betydning for Læring. I: Jørgensen, M. (red.) Sundhed, Krop og Bevægelse for Pædagoger (s. 93-116). København. Frydenlund.