Mål og rammer
- Med aktiviteten håber vi at opnå en eksperimenteren og nysgerrighed fra børnenes side af, lige såvel som vi ønsker, at de stifter bekendtskab med kombinationen af naturen og eventyrgenren. Ved at inddrage Malcolm Ross’ model håber vi, at vi kan igangsætte børnenes impuls og sansning under første led i aktiviteten: indsamling af materiale. Dernæst håber vi, at børnene får adgang til anvendelsen af deres fantasi via mediehåndtering såsom blade, lim, garn, øjne, sakse mm., når de skal skabe deres individuelle eventyrfigur. Afslutningsvist ønsker vi at se, at børnene i fællesskab får skabt et narrativ/en eventyrverden, hvor deres eventyrfigurer kan bo/opholde sig.
Målgruppe
- De store vuggestuebørn omkring 2,5 årsalderen
- Deltagerantal (Hvor mange egner aktiviteten sig til): Max 10 børn; det afhænger dog af nærmeste udviklingszone og alder.
Fysiske rammer og materiale
Aktiviteten kræver, at man tage ud og samler materialer i naturen fx. blade, pinde og andre lette/små naturting. Derudover skal man have A4 farvet papir, skolelim, garn, øjne, sakse og et stort papir.
Indhold
- 1 led i aktiviteten, indsamling af materiale, 1. dag:
Introduktion til aktivitet og dernæst indsamling af materiale (blade) ude på legepladsen eller i nærområdet, heri håber vi at igangsætte børnenes impuls og sansning, muligvis også deres fantasi via dialog og fælles snakke omkring eventyr, blade, skov mm.
- 2 led i aktiviteten, skabelsesdagen, 2. dag:
Børnene bliver introduceres til materialerne udover det indsamlede, såsom lim, saks, øjne, garn og papir. Ved hjælp af disse materialer og deres mediehåndtering skal børnene skabe deres helt egen eventyrfigur. I denne fase kommer både fantasi, håndværk, sansning og medie fra Ross’ model i spil.
- 3 led i aktiviteten, fælles leg med figurerne, 3. dag:Her skal børnene i fællesskab skabe et bo/hjem til deres figurer ud af restmaterialerne og efterfølgende lave en fælles fortælling/et eventyr, hvor deres figurer indgår. Undervejs vil de voksne være med og hjælpe, guide, deltage i det omfang det enkelte barn og børnegruppen har brug for.
Faglige og didaktiske overvejelser
- Vi har valgt at arbejde ud fra Malcolm Ross’ model over den kreative proces. Institutionen, vi skal besøge, har i besøgsperioden eventyr-tema, hvilket vi griber ind i og forsøger at udvikle med børnenes egne eventyrsfigurer. Vi ønsker at børnene får lov til at udtrykke sig selv individuelt, men samtidig også kunne indgå i en kreativ, kollektiv proces, hvor der er et fælles eventyr-projekt. Heri vil børnenes samarbejdsevner og inspiration til og af hinanden kunne udfolde sig.
Litteratur
- Broström, S. (2012). Æstetiske læreprocesser – De små leger, tegner og fortæller. Cursiv – Didaktik og socialisering i dagtilbud og skole, s. 9-29.
- Hauer, H., & Mathiesen, F. (2016). Kulturelle og æstetiske læringsformer. I D. T. Gravesen, Pædagogik i dagtilbud (s. 438-459). København: Hans Reitzels Forlag.
- Johansson, E. (2008). Atmosfære og pædagogik. I S. Dupont, & U. Liberg, Atmosfære i pædagogisk arbejde (s. 35-59). København: Akademisk Forlag.
Udarbejdet af:
Anne Larsen, Matilde Foss Svalling og Nanna Arbøl Søfeldt, kvu04v
puce20-ku04v
puce20-ku04v