Mål og rammer i aktiviteten 

Målet med vores aktivitet er at øve og udvikle børnenes evne til at være med skabere af en fortælling via deres fantasi og kreativitet. Derudover øves børnene i at anvende deres finmotorik til at skabe deres egne figurer vha. Forskellige materialer, som kan anvendes i en fortsættelse af den originale fortælling, så børnene selv ender med at blive forfattere af den “nye” historie.  

Målgruppen 

Børnehavebørn i alderen 3-6 år.

Deltagerantal i aktiviteten 

Hensigten med aktiviteten er at den kan laves over en periode hvor børnene, sammen med pædagogerne på stuen, er med til at skabe deres egne fortællinger/figurer. Aktiviteten kan tilpasses, så det passer til det antal børn der er på stuen den enkelte dag. Så den kan laves både om der er mange børn til stede eller få børn.

De fysiske rammer og materialer til aktiviteten 

Aktiviteten skal foregå ved nogle borde, hvor der ligger materialer klar til børnene. Dette kan være i et krea-rum eller inde på en stue, hvor der er plads til at børnene sidder ved et eller flere borde. Der er ikke et bestemt krav om hvilke materialer der skal være tilgængelige. Eksempler på materialer kan være: forskellige farver papir/pap, genbrugsmaterialer, tuscher, blyanter, modellervoks, toiletruller/køkkenruller, lim, sakse, mm.

Indhold i aktiviteten 

Inden aktiviteten har der på forhånd været en original fortælling som i dette tilfælde er en selvlavet bog kaldet ‘Kastanjo’s Magiske Rejse gennem Årstiderne’. Dette kan sagtens laves på anden vis med en anden handling, men det er som udgangspunkt en god idé at læse en fortælling/eventyr op for børnegruppen, så der skabes en impuls inden aktiviteten.

  .       

Vores planlagte aktivitet: ‘Figurudvikling til fortælling’
Denne aktivitet kan, som skrevet i ovenstående, bruges som en del af et forløb omkring samskabende fortællinger. Børnene får først læst en historie/eventyr op (man kan fx læse historien flere gange i løbet af en uge), for at skabe en impuls inden aktiviteten starter. Dette kan også være en illustrativ sang ’Nattergalen, kender du den?’, ’Puff den Magiske Drage’ ’Året drejer’, ’Blæsten kan man ikke få at se’ eller lignende. 

Efterfølgende skal børnene deles ud i grupper, hvis de er mange, og op til et eller flere borde hvor de skal bruge deres fantasi og selv udvikle en figur som kan indgå i en videre fortælling. Under aktiviteten vil der indgå nogle elementer som skal bidrage til børnenes sanselige oplevelse. Dette kan være naturelementer såsom blade, grene, sten, mos, osv. Derudover kan der afspilles noget stemningsmusik/lyde som kan bidrage til stemningen i rummet. I dette tilfælde med efterårstema kan der spilles nogle naturlyde, lyden af vind eller lignende. Meningen med alt dette er, at børnene får et indtryk/en impuls hvorefter de selv skal lave et udtryk, så de indgår i en æstetisk læreproces. De skal selv skal være med til at digte videre på fortællingen, så deres individuelle figurer kan optræde i den nye fortælling, så de bliver med skabere af historien. 

Derudover spiller børnenes finmotorik en stor rolle idet de selv skal udvikle deres figur. Barnet kan selv tilføje forskellige karaktertræk på figuren vha. Diverse materialer. Hvis barnet har udfordringer med fx at klippe/klistre, kan pædagogen hjælpe til for at få barnets ønsker om sin figur opfyldt.  

Nedenstående billede er et eksempel på en selvlavet baggrund som børnene kan sætte deres figur ind i, ved at lægge dem ovenpå som en afslutning på aktiviteten. Efterfølgende kan man arbejde videre aktiviteten ved at udvikle fortællingen yderligere.  

Vores faglige og didaktiske overvejelser ift. Aktiviteten 

Ifølge Bennyé D. Austring og Merete Sørensen er den kreative proces, hvor børn har fået et indtryk i form af fx en fortælling, en udflugt eller lignende, som derefter bliver bearbejdet, hvorefter der skabes æstetiske udtryk. Dette kaldes den æstetiske læreproces (Sørensen, 2015).  

I forlængelse af dette, definerer dramapædagog og kreativitetsforsker Malcolm Ross også den æstetiske læreproces. Ross mener bl.a. at en æstetisk læreproces sættes i gang af en lyst eller trang til at bearbejde en oplevelse eller et indtryk (Sørensen, 2015). Dette kommer også til udtryk i hans model om den skabende proces (Rasmussen, 2020).  

I dette tilfælde er indtrykket og impulsen fortællingen/den fysiske bog. Bogen/fortællingen skal gerne være en impuls, som børnene gerne skal finde inspiration i til deres egen skabende proces, så de selv kan skabe et udtryk, som er deres figurer/karakterer til fortællingen. I denne proces bruger børnene også deres fantasi samt håndværksmæssige kunnen (Rasmussen, 2020). Derudover bliver deres sanser også stimuleret via naturelementer (blade, sten, grene, mm.) og lyde. Derudover kan den skabende proces ift. medie i denne aktivitet medvirke til at børnenes figurer bliver “bragt til live” via bevægelser og stemme.  

Litteratur 

Sørensen, M. (2015). Æstetik og dagtilbudspædagogik. I D. Cecchin (Red.) Barndomspædagogik i dagtilbud (s. 192). København: Akademisk Forlag.  

Rasmussen, A. R. (2020). Legedrama – en formsproglig tilgang til rollelegen. I T. Næsbye, T. H. Mortensen (Red.) Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. (s. 299) (2. Udgave). Frederikshavn: Dafolo.  

Skrevet af:  

Rikke Villadsen Bundgaard,  10403354

Aisha Silke Rasmussen, 10402950

Mathias Vestergaard Jensen, 10403253

William Thorslund Nordahl,  10403429
puce21-ku08
puce21-ku08
puce21-ku08