FN’s 17 verdensmål
Målene trådte i kraft i 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for mennesker og planeten vi bor på.
Verdens målene går ud på at der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s medlemslande (193) til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Verdensmål nr. 14 – Livet i havet
Livet i havet er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Havet er en livsvigtig ressource som er afgørende for menneskeheden som helhed det er også for afkodningen af klimaforandringernes konsekvenser. Havforurening stammer hovedsageligt fra mennesker, og er i dag nået til et alarmerende niveau.
Bæredygtig udvikling skaber en ramme for beskyttelse af havene og de kystnære økosystemer dvs. i forhold til landbaseret forurening og påvirkninger af havforurening (FN’s verdensmål, 2016).
Beskrivelse af aktiviteten
Aktiviteten går ud på, at vi i gruppen har indsamlet en masse skrald. Herefter inddeler vi vores medstuderende i fire mindre grupper, hvor de ved brug af det indsamlede skrald, skal forsøge sig frem om affaldet vil synke eller flyde i en balje med vand. Vi har hertil lavet et skema, hvor de studerende skal sætte kryds ud fra den genstand de tester, om de tror den vil synke eller flyde samt tilføje det endelig resultat af deres hypotese.
Efterfulgt af aktiviteten har vi udarbejdet fire spørgsmål vedrørende natur og udeliv med tre svarmuligheder, hvor kun ét af svarmulighederne er korrekte. Dette tager vi i plenum.
Materialer

- Fire baljer
- Papir og blyant
- Fuld og tom dåse
- Affaldspose
- Slikpapir
- Glas
- Gummihandsker
- Kapsel
- Pap
- Cigaretskod
- +/- andet affald
Didaktiske overvejelser
Målet for aktiviteten er, at deltagerne danner en bevidsthed og handlekompetence i naturen ved, at lære om skraldet der ender i havet. Dette skulle gerne give deltagerne en bevidsthed om affaldets indflydelse på miljøet og dermed fokusere på, at samle affald op efter sig selv og ikke mindst andre. Vi har valgt at inddrage science på en måde, hvor det i naturen bliver en aktiv inddragelse med henblik på at deltagerne får kendskab til, hvor affaldet ender når det kommer ud i havet ved, at overfører det til et flyde/synke forsøg. Her bliver de præsenteret for viden og på den baggrund kan de selv tage stilling. Pædagogen har et mål, men skal inden for rammen understøtte målgruppens input og undrende spørgsmål (Broström & Frøkjær, 2018).
Det er en aktivitet, som kræver en tid,- og rumforståelse, som kan være abstrakt for et barn. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i børns undren og deres abstraktionsniveau for øje. Vi kan ikke forvente, at børnene kan forstå naturvidenskabelige erkendelser, som fx hvor meget affald der er i havet. Dog kan man introducere dem til, at undersøge om tingene ændre sig når det ligger i vandet samt gætte sig til om det flyder eller synker (Pedersen, S, Dafolo 2019).
Litteratur
- FN’s verdensmål, 2016, lokaliseret 28/10-19 på https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
- Natur, udeliv, science i den. styrkede pædagogiske læreplan . (2018). I S. Broström, & T. Frøkjær, Det ved vi om science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed (s. 15-16). Dafolo.
- Natur, udeliv og science i børnehøjde – sådan kommer i igang, Maj 2019, Dafolo Af: Sanni Maria Korsgaard Pedersen, Lokaliseret 29/10-19 på: https://dafolo.dk/paedagogikbasen/natur-udeliv-og-science-i-boernehoejde-saadan-komm.aspx
Gruppemedlemmer
- Shawan Haji – paed175346
- Mie Nielsen – paed175015
- Carina Hedegaard – 202163549
- Natasha Lønborg – 202163314
puce17-nu01
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.