Vi har til vores bidrag til seminardagen valgt at holde fokus på WHO’s definition af sundhed som lyder ”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse” (Den store danske, 2016). Vi lever i en tid hvor der er stort fokus på krop og bevægelse i form af at få pulsen op. Derudover er der mange børn, som lever et liv med fart på og er mange timer i institution hver dag, da det ikke er unormalt at familien har et travlt program med blandt andet arbejde/institution og fritidsaktiviteter. Derfor tænker vi at det er vigtigt at lære børnene at komme ned i tempo og mærke sig selv og slappe af, derfor har vi valgt at holde fokus på børneyoga da det kan styrke børnenes bevægelsesglæde, kropsbevidsthed og deres naturlige talent for stilhed og koncentration.
I den forbindelse har vi haft to besøg i en børnehave hvor vi har prøvet børneyoga af. Vores didaktiske overvejelser har herunder været at støtte op omkring barnets evne til ro og koncentration, derudover er det en bevægelsesform som alle kan deltage i.
Vi har valgt at lave yoga ud fra 3 stadier, det første stadie handler om at skabe ro og holde fokus på åndedrættet, det andet stadie er nogle forskellige øvelser med dyrenavne, så børnene lettere kan forholde sig til det de skal, det afsluttende stadie handler om at få børnene i ro og mærke sin egen krop slappe af. Derudover er det vigtigt at vælge et rum, hvor der kan skabes ro, det vil vi gøre ved at dæmpe lyset, rolig meditations musik og tændte stearinlys er også med til at skabe et roligt rum.
Vi starter ud med at fortælle børnene hvad vi skal lave, og at det handler om at slappe af. Derudover har vi besluttet at der skal være en som fortæller de øvelser og bevægelser børnene skal lave, og en anden vil vise øvelserne, på den måde kan børnene både se og høre hvad de skal gøre. Der vil blive snakket en del i metaforer og billeder for at visualisere øvelserne for børnene, da vi tænker at det så bliver lettere for dem. Vi har valgt at børnene skal danne en halvcirkel og så med instruktøren for enden, sådan så alle kan se instruktøren, og der bliver skabt en fælles atmosfære.
Af Cecilie, Frida, Sandra og Emilie
CPE16o-SB15
CPE16o-SB15