Mål
Målet med aktiviteten er at videreformidle naturen gennem en sjov og grænseoverskridende aktivitet. Det vil vi opnå ved at give børnene mulighed for at komme helt tæt på dyrene, ved at nærstudere forskellige dyrekranier.
Målgruppe
Aktivitetens målgruppe henvender sig til skolebørn i mellemtrinnet og opefter, da det kræver grundviden om dyr at forstå knoglernes sammensætning.
Rammer
Aktivitetens deltagerantal er en gennemsnitlig skoleklasse. Aktiviteten kan justeres alt efter hvilken størrelse børnegruppe man har med at gøre. Man skal minimum være en gruppe på flere end ca. fire personer.
Aktiviteten kan både foregå indenfor i klasselokalet eller udenfor, alt efter hvilke muligheder man har. Der skal blot være plads til at børnene kan bevæge sig rundt mellem de forskellige stationer uden at stå tæt opad hinanden.
Ud over det skal man have adgang til forskellige kranier og/eller knogler. De fleste skoler har et naturlokale som indeholder en kranie samling. Ellers kan man besøge en naturskole, hvor de har en samling, eller man bede om at låne det med hjem til skolen.
Indhold
Børnegruppen bliver opdelt i fem hold. Rundt i lokalet har pædagogen opstillet fem stationer, hvor der ligger ét dyrekranie. De fem hold skal nu rundt, skiftevis, til hver af de fem stationer og gætte hvilket dyr kraniet tilhører. Hvert hold har fået et stykke papir og en blyant til at nedskrive deres svar. Pædagogen har forinden aktiviteten forklaret, at alle børnene helst skal tage kranierne op i hænderne for at studere dem nærmere.
Pædagogen sætter en timer på smartboardet. Når alarmen lyder, skal børnene nedskrive deres svar og gå videre til næste station. På den måde sikrer man, at alle børn har lige tid til at svare og når rundt til alle stationer.
Som afslutning bliver de rigtige svar afsløret i plenum og der uddeles point. Derefter ledes der op til en dialog med børnene om hvordan de fandt frem til deres svar. Eksempelvis, hvilke kendetegn blev der kigget efter? Tænderne? Kraniets størrelse eller form?
Obs: antallet af grupper og stationer kan justeres efter antallet af børn i gruppen/klassen.
Rollemodeller fremmer bedre selvfølelse
For nogle børn vil det være første gang de står ansigt til ansigt med et kranie, og det kan derfor være en grænseoverskridende aktivitet at skulle være hands-on med døde dyr. Derfor er det vigtigt at pædagogen enten selv går forrest, eller fremhæver et modigt barn i gruppen, for at fremme de øvrige deltagers nysgerrighed og gå-på-mod. Børnene kan derfor få lov til at agere rollemodeller for hinanden, som både styrker relationerne blandt børnene, men også selvfølelsen hos det enkelte individ, af at opleve sig selv som kompetent og at have en værdi for de andre i fællesskabet. En god rollemodel kan have en stor og nogle gange afgørende betydning for, om man tør at kaste sig ud i nye og grænseoverskridende udfordringer.
Motivation – indre og ydre
Ifølge Dorthe ågård, kan børn motiveres på to forskellige måder. Den ydre motivation kan påvirkes af en forventning om resultatet af aktiviteten, som f.eks point eller belønning. Det opnår vi ved at uddele point som afslutning på aktiviteten. Dog bliver der ikke lagt større vægt på hvem der vinder og taber, af frygt for at få en modsat effekt.
Den indre motivation kan derimod påvirkes af en opfyldelse af de tre psykologiske behov, af Deci og Ryan. Kompetence, tilhørsforhold og selvbestemmelse. Særlig selvbestemmelsen skal man lægge vægt på for at påvirke den indre motivation. Det opnår vi ved, at aktiviteten giver mulighed for selvstændigt arbejde, elevaktiverende arbejdsformer, samt aktiv lytning til elevernes svar, spørgsmål og undringer.
Studiegruppe 2 – Lui, Daniel, Glenn og Rosa
Litteratur:
- Bergholdt, Lars (2011) “Grænseoverskridende friluftsaktiviteter – trend eller kvalitet?” Udepædagogik – Naturligvis! Frydenlund. 1 Udgave. (s. 123-131)
- Ågård, Dorthe (2011) “Motivation” Frydenlund 1. udgave (s. 20-39)
puce21-nu02
puce21-nu02
puce21-nu02
puce21-nu02