Maria Kruse, Mark Sonberg, Sebastian S. Ebert & Nanna K. Christiansen
Målgruppe
Vi har været i en institution og lavet et dramapædagogisk forløb med en gruppe på 20, 4-5-årige børn. I vores feltarbejdet inddrog vi børnegruppen da drama skal prøves på egen krop. Derfor vil vi også benytte brugerinddragelse på seminardagen.
Hvad er hatteteater og hvad er det godt for?
Hatteteater går ud på, at der er nogle frivillige deltagere, der kommer op på scenen og vælger en hat. Man vælger selv sin hat og sin figur og ud fra det valg, vil den voksne/lederen finde på en historie. Således skabes der en dynamisk og interaktiv teaterform for børn og voksne. I hatteteater kan publikum have medbestemmelse i historiens handling og forløb, både ved at komme med ideer til historien og lydeffekter til handlingen.
I hatteteater skaber man en fiktiv ramme hvor deltagere kan holde pause fra virkeligheden. (Siem, 2008) Når barnet deltager i hatteteater, bruger barnet sin fantasi og sin indlevelsesevne. Når historien improviseres, digter barnet med og skaber indre billeder og forestiller sig hvad der kunne ske. Når en gruppe børn laver hatteteater med en voksen, får de en fælles oplevelse. En oplevelse der er skabt i kraft af et samarbejde og en lyst til at bevæge sig ind i fantasiens verden. Sådanne fælles oplevelser, styrker følelsen af, at være en del af en fælles kultur man selv har været med til at skabe og som man har indflydelse på.
De 5 grundprincipper
- Børnene deltager frivilligt.
- Børnene vælger selv deres rolle.
- Den voksne har ansvaret for spillet på scenen.
- Historien improviseres frem.
- Hatteteater vises for et publikum.(Siem, 2008)
Hvordan hatteteater
Hatteteater tager ca. 15 min. pr. stykke. Oftest nøjes man med 2-3 historier da det kræver en del koncentration fra både børn og fortæller.
- Gør kasse, stole, hatte og malertape klar.
- Forklar børnene hvad hatteteater går ud på.
- Vælg omkring 4 børn med hænderne i vejret. Sørg for at vælge hurtigt, så børnene ikke føler at de skal gøre sig specielt fortjent til at være med.
- Børnene vælger en hat og fortæller hvilken rolle de har valgt.
- Undervejs hjælper man børnene ved at give tegn til, hvornår de skal rejse sig, hvor man forventer de skal stå og man kan opfordre dem til at sige figurernes replikker og selv finde på ideer til handlinger.
- Når historien er slut beder man publikum om at klappe af de dygtige skuespillere.
- Nu kan man vælge 4 nye børn til den næste historie.(Siem, 2008)
Didaktiske pointer v/Hiim og Hippes relationsmodel
Referencer
Abildgaard, K., & Wright, D. K. (1696). Ej blot for sjov – En bog om drama, kulturarbejde og pædagogik. København: Børn og unge.
Graversen, D. T. (2015). Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis. In D. T. Graversen, Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed (p. 253). Viborg: Systime.
Siem, M. (2008). Hatteteater med børn. Aarhus C: Dansk pædagogisk forum, forlaget og forfatteren.
CPE15o-KU16D
CPE15o-KU16D
CPE15o-KU16D
CPE15o-KU16D