Hullahulla løb

Gruppe D – Pernille, Mia, Mathias og Rikke

Aktiviteten er en konkurrence, som går ud på, at man i makkerpar af to skal nå først i mål ved at komme hurtigst til den anden ende af salen og tilbage igen. 

Måden man kommer frem på banen er, at man skiftevis skal have hulahopringen over sig. Dette kan ske ved kast af hulahopringen over sin makker eller at man bare lægger den ned over sin makker (afhængigt af hvor langt man vælger at stå fra hinanden).
Parret vælger selv afstanden på, hvor langt der skal kastes.

Den ene person står så ved startlinjen, hvor den modsatte person løber frem på banen (fx. 3 meter). Her kaster første person så hulahopringen hen over den anden, hvor personen efterfølgende løber frem og får kastet den over sig. 

Skiftevis bytter parret mellem at kaste hulahopringen og få hulahopringen over sig, og sådanne kører aktiviteten fra ende til ende. Det par som kommer først over målstregen vinder konkurrencen.

Vores faglige overvejelser
Aktiviteten tager udgangspunkt i mental sundhed, der ifølge WHO defineres således:
“Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet” (Sederberg, s. 97, 2017)

Med udgangspunkt i definitionen finder vi det særligt relevant at se hvordan aktiviteten kan vise sig at være trivselsfremmende. Da vi afprøvede aktiviteten, lagde vi mærke til et deltagelse i højt tempo, meget kommunikation, præstation samt grin og glæde. Derfor vurderede vi, at deltagere gav udtryk for, at de trivedes i aktiviteten, da det stemmer overens med Seligmans teori om, at trivsel viser sig ved engagement, positiv emotion, præstation, mening og relationer (Seligman, 2011)

Tanken med at deltagerne deles op i to og to er, at alle er aktivt deltagende. Deltagerne er afhængige af deres makker for at komme i mål. Ulempen ved dette kan være, at deltagerne kan føle et pres ved at præstere. Dog ser vi en fordel i, at alle har et ansvar i aktiviteten, da deltagerne på den måde har mulighed for at føle, at de kan bidrage med noget særligt i aktiviteten.

Didaktiske overvejelser for aktiviteten
Vi har i aktiviteten fokus på den mentale sundhed samt hvordan vi gennem vores aktivitet, kunne være med til at understøtte trivslen blandt deltagerne. Her var det vigtigt for os, at dem der deltog kunne være med på deres egne præmisser og at det var en aktivitet der kunne udføres af alle, uanset niveau. Hertil var der ydermere fokus på muligheden for at danne nye  relationer, da samarbejdet gerne skulle være til en man ikke kender så godt.

Målet med vores aktivitet var at skabe kommunikation og samarbejde mellem deltagerne. Ydermere havde vi fokus på at skabe en inkluderende aktivitet, hvor vi delte deltagerne op i to og to, så vi sikrede os at ingen ville stå tilbage uden en makker.

 Målgruppen for vores aktivitet er SFO, da de motorisk og kognitivt godt kan forstå og deltage i aktiviteten. Derudover starter mange i skole uden bekendtskaber og derfor kan denne aktivitet være god til at ryste sammen.

For at aktiviteten kan laves mener vi at et passende antal vil være 16-20, så der er mulighed for at justere makkerpar et par gange. Derudover kræver det et hold med et lige antal.

For at vi kan udføre vores aktivitet, skal vi bruge hulahopringe og kegler/reb, for at kunne gøre enderne af banen synlig for alle. Derudover kræver aktiviteten et større fysisk rum, såsom en sportshal eller fodboldbane, gerne noget der afgrænser, så der nødvendigvis ikke skal tages hensyn til vind og vejr. 

Til vores aktivitet har vi valgt at benytte os af Mosers blomst. Denne model kan anvendes til at se, om der opstår læring gennem aktiviteten. Vi gik i dybden med et emotionelle- og sociale blad. Under det sociale blad havde vi fokus på børnenes samarbejde og kommunikation, samt evnen til at kunne læse hinandens nonverbale sprog (kropssprog). 

Under det emotionelle blad er fokuset på, hvordan relationerne var mellem deltagerne og hvordan det kan have indflydelse på deres trivsel (Bahrenscheer, A., Kortbek, K., & Sederberg, M. s. 85. (2018) .

Litteraturliste

Sederberg, M., Kortbek, K., Bahrenscheer, A. (2017) Trivsel og mental sundhed I: Bevægelse, sundhed og trivsel. Hans Reitzels forlag

Seligman (2011) Hvad er trivsel? I: At lykkes : En perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel

Bahrenscheer, A., Kortbek, K., & Sederberg, M. (2018). Blomsten. I A. Bahrenscheer, K. Kortbek, & M. Sederberg, Bevægelse, leg og sundhed i dagtilbud (s. 85-90). København: Hans Reitzels Forlag. 
pucf21-sb02