Lavet af: Sibel, Mariam, Zunera og Qulud.

1)     Hvilke muligheder for kulturel intervention/ændring af praksis/tiltag skal der til for at understøtte kulturmøder og diversitet i den konkrete pædagogiske praksis?

Vi har tænkt os at tage ud til en ungdomsklub. Her vil vi lave en slags workshop med disse unge mennesker. Få dem til at snakke og reflekterer i små grupper. Derefter samle op sammen og snakke om det. Vores hovedpunkt er at disse unge mennesker forstår diversitet og det at alle har forskellige identiteter.

Børnene får et stykke papir hver, hvor de skal skrive tre ting som beskriver deres identitet. Herefter bliver de bedt om at fjerne to af tingene, så de sidder tilbage med kun en ting som definerer dem.

– Hvorfor er den ene ting vigtigere i forhold til de to andre?

Herefter deler vi de unge op i fire grupper, hvor vi hver især sidder med en gruppe. Her går det ud på at reflektere og diskutere følgende spørgsmål:

1)    Hvornår er man dansk? Og er det okay ikke at føle sig dansk? 

•     Er man dansker hvis man spiser svinekød?

Ja, men der kan også være indvandre der spiser svinekød. Jeg spiser for eksempel ikke svinekød, for det må vi ikke for vores religion. Dansker de beder for eksempel ikke, men det gør vi?

2)    Kan man godt føle/antage sig som værende dansker, selvom man ikke har dansk statsborgerskab?

•     Nej, jeg føler mig ikke dansker, fordi jeg taler et andet sprog derhjemme og jeg føler mig som en tyrker. Jeg har heller ikke dansk pas

3)    Har du nogensinde været i en situation eller i et fælleskab, hvor du har følt dig anderledes? I forhold til din baggrund/hudfarve?

•     Ja, når jeg er sammen med mine dansker venner, så føler jeg ikke at jeg kan snakke til dem, som jeg kan med mine indvandre venner. Jeg er en helt anden når jeg er sammen med dem

4)    Har du på noget tidspunkt følt dig udenfor af andre ift. din baggrund? Hvis det f eks. handler om at feste, drikke eller være ude til sent?  

•     Hvis ja hvorfor: Ja for eksempel, hvis jeg snakker med en pige og hun spørger om jeg vil med til fest, så kan jeg ikke, fordi jeg ved at de skal drikke osv. Og jeg drikker ikke, så jeg bliver flov over at sige det.

Til slut samler vi op i fælleskab, hvor grupperne får lov til at komme på banen med hvad de har snakket om ude i grupperne. Herefter diskutere vi emnerne i fælleskab.

Til slut snakker vi om, hvad de har fået ud af workshoppen? Hvad kan de tage med videre? Kom de til at tænke på noget, som de ikke har tænkt over før?

2) Hvilke kulturteoretiske begrundelser og argumenter vil I anvende for netop denne intervention?

Vi kommer med en kulturteoretisk baggrundsviden, at Laura Gilliam fortæller at vores identitet skifter fra situation til situation over tiden. Derudover har vi ikke en identitet, men forskellige identiteter, dvs. at det er hver især er relevante i forskellige kontekster, som derefter ændre sig gennem vores liv. Disse unge mennesker i klubben, har alle forskellige etniciteter. Derfor kunne det være spændende at snakke om identitet og det at de har en anden etnisk baggrund end dansk. Snakke om hvordan de balancerer det i deres dagligdag.

3)     Hvilke interkulturelle kompetencer skal pædagoger tilegne sig for at understøtte disse processer?

Den Interkulturelle kompetencer handler om at pædagogen vise respekt, selvom den andens virkelighedsopfattelse måske strider mod ens egne erfaringer og opfattelser. Her er det vigtigt, at man ikke tilsidesætter sine egne værdier når man er i møde med andre mennesker. Pædagogen skal være åben, kunne lytte, dermed også kunne tænke abstrakt. Det vigtigt at man også gerne vil forstå den anden kultur.

Efter afprøvning af interventionen evaluerer i processen:

–       Hvordan understøttede interventionen jeres intentioner?

Vi fik en del ud af interventionen. Det var spændende at komme ud til en anden ungdomsklub end den vi havde været i under vores feltarbejde. Vores intention var at få de unge drenge til at reflektere og diskutere emner, som man måske ikke altid taler om. Dette har også givet os en forståelse i at se, hvordan de unge mennesker, har deres egne holdninger og meninger omkring deres etnicitet og identitet.

–       Hvilke refleksioner gør I jer over egne roller og positioner i interventionen?

Vi havde i gruppen på forhånd aftalt at, vi ville sidde med dem ude i grupperne. Da vi sad i grupperne med de unge mennesker, diskuterede de på tværs af hinanden omkring de spørgsmålene der blev stillet. Vi var på forhånd bevidste om at vi ikke skulle komme med vores egne holdninger eller meninger, da vores rolle mere skulle forstås som en ordstyrer/lytter.

–       Hvilke muligheder, begrænsninger og dilemmaer opstod, der i den konkrete intervention?

Det kunne godt gå lidt for vidt for sig da de unge drenge begyndte at diskutere på kryds og tværs med hinanden. I starten blev vi lidt bekymret, men opfangede hurtigt at det var deres måde at tale på med hinanden. Det var spændende at få muligheden for at lave denne workshop med dem.

–        Hvilke muligheder og begrænsninger skaber denne intervention mere generelt i et fremadrettet perspektiv i relation til den kulturelle praksis?

Begrænsningen var at vi skulle være meget forsigtige da vi lavede spørgsmålene. Vi skulle passe med ikke at støde nogen. Udover det gjorde vi et forsøg på at stille så åbne spørgsmål som muligt, så det ikke blev ja/nej spørgsmål, men derimod åbne spørgsmål med emner som kunne diskuteres.

Til slut lavede vi en opsamling, så drengene også kunne komme med deres feeback til os. Mange af dem fortalte at det var spændende og at, det satte nogle tanker igang hos dem. Derfor gik vi fra klubben med en følelse om at denne workshop var en god ide samt at de fik noget ud af det. Det gav dem muligheden for at lære hinanden at kende på en lidt anden måde og have forståelse for hinandens forskelligheder og måder at se tingene på.
puce17-ki01