De mange gavnlige effekter af at rammesætte pædagogisk arbejde i naturen er fremhævet af Niels Ejbye-Ernst og Dorte Stokholm (2015). Det fremgår blandt andet, at skolebørn er mere fysisk aktive og danner nye og flere legerelationer, der endvidere leder til et generelt mere positivt klassemiljø (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015: s. 224). Der lader til at være en veldokumenteret og pædagogisk guldgrube at høste fra – så hvorfor gør vi som profession og som samfund ikke mere brug af naturen og hvad er natur overhoved? Hvornår er man ”ude i det fri”?

Om styrken i at arbejde med naturvidenskabelige i pædagogisk praksis

Naturvidenskabelig praksis tager altid udgangspunkt i, at man undrer sig. Man opstiller en hypotese, indsamler data, opstiller og udfører forsøg og når til en konklusion – Jeg havde ret!, Jeg er helt væk. Det er dog ikke voksne forskere og videnskabelige institutioner, der har monopol på metoden. Faktisk er processen også til stede, når børn helt ned til vuggestuealderen bliver klogere på verdenen (Broström og Frøkjær, 2015). Centralt i processen er, at den tager udgangspunkt i undren.

Et didaktisk forløb i Natur og Udeliv: Kan det spises?

12 skolebørn fra 7.-9. klasse har tilmeldt sig valgfaget ”krop og grænser”, der strækker sig over en uge. På to af dagene er de på ekskursion ved Ny Åsevang nær Furesøen, og der skal de blandt andet blive klogere på, hvordan man kan blive bedre til at overleve i det fri, deriblandt at finde noget mad.

I forløbet har udgangspunktet været, at succesfuld fouragering (søgen efter føde) og overlevelseskompetence er bygget på en dybere forståelse af økosystemer generelt. Når vi eksempelvis har kigget på insekter og andet småkravl, er det dels fordi, de kan spises, men også fordi de fortæller noget om, hvad man også kan forvente at finde i det område, hvor det er fundet. Ligeledes er det nødvendigt at blive god til at vide, hvad man har fundet, så man ikke ender med at spise noget, man ikke har godt af. Derfor nærstuderer vi det, vi finder.

Generelt om økosystemer

Økosystemer er ikke statiske, men kan lidt forsimplet anskues som dynamiske processer, der når balancepunkter, hvor der bliver tilført samme mængde energi, som der bliver taget. Der har det været oplagt at tage et skridt tilbage og betragte menneskets aftryk på økosystemer generelt, når vi i forløbet, har stået i naturen med dens væsner mellem hænderne.
CPE15o-NU11
CPE15o-NU11