Hold: PUCE21-sb04 – Navne i gruppen: 

August, Lasse, Askur og Sani 

Mål og rammer:

Målet ved denne klatrer aktivitet er at deltagerne for kendskab til klatring, hvilken fodteknikker og grebsteknikker man kan benytte sig af når man klatrer. Herigennem kan deltageren få kendskab til hvilken muskelgrupper man bruger når man klatrer som man måske ikke bruger til hverdag og derigennem få kendskab til egen krop, motoriske evner og udforske sine evner og begrænsninger og derved styrke deltageren kropsbevidsthed. Derudover er hensigten at give en bredere forståelse af klatring og forhåbentlig skabe motivation (Hansen, 2013). Herudover også at vække en interesse/glæde igennem succes oplevelser og realisering af mål og lysten til at udfordre sig selv yderligere. Sværhedsgraden af aktiviteten kan nemt justeres sådan den er passende til forskellige målgrupper og kan være en del af et træningsforløb, før man begiver sig op på en klatrevæg. 

Aldersgrupper/målgruppe (og deltager antal) 

I og med at aktiviteten nemt kan justeres i sværhedsgraden og kan udfordre både ældre og yngre børn, kan den bruges i skole & fritidsspecialet. Denne variant er dog tiltænkt 20 til 30 børn i aldersgruppen/målgruppen 4-8. klasse. 

Rammer/materialer 

For at udføre denne aktivitet medføre det at man har en indendørsområde/idrætssal med tilhørende ribber. Derudover skal man bruge stof/veste eller lignende som man kan bruge til at binde på ribberne. Man kan også være kreativ og bruge noget andet. Både som erstatning eller ved at gøre banen mere udfordrende. 

For at undgå deltagerne kommer til skade ved et fald, kan man også bruge madrasser som beskyttelse. 

Indhold:

Aktivitetens proces 

I denne aktivitet bruger vi en række ribber og afmærkninger til at danne en klatrebane. Vi har brugt farvede bånd til at vise hvor man må placere hænder og fødder. Deltageren starter der ved første ribbe, og kravler sidelæns fra ribbe til ribbe indenfor afmærkningerne. Afmærkningerne vil udfordre deltageren i simple klatreteknikker, som de bliver instrueret i inden aktivitetens start. De vil desuden blive udfordret i deres styrke og evne til at stole på deres krop.  

Aktivitetens sværhedsgrad kan justeres ved at udvide eller indskrænke mellemrummet på den enkelte ribbes markeringer. Hvilket vil sige at deltageren får større eller mindre mellemrum mellem hænder og fødders position. Det kan samtidig overvejes hvor højt fodmarkeringen skal placeres på den enkelte ribbe, hvilket bestemmer hvor højt deltageren er placeret på ribben.  

Aktiviteten er tiltænkt som en del af et forløb og forberedelse til at prøve kræfter med en rigtig klatrevæg. En af fordelene ved ribbeøvelsen er, at deltagerne ikke behøver at bruge en stor mængde kognitiv kapacitet på deres greb og hvor de placerer deres fødder, men i højere grad kan fokusere på at hænge med strakte arme og derved bruge færre armkræfter samt at justere deres tyngdepunkt (Hauge & Hunter, 2006). 

Faglige og didaktiske overvejelser 

Vi har til denne aktivitet blandt andet haft fokus på nogle af de centrale begreber inden for bevægelse- og sundhedsforløbet, hvilket er sundhed, sansemotoriske evner og motivation. De faglige overvejelser er at bruge en aktivitet som klatring, til at fremme sundhed hos deltagerne i aktiviteten, ved at de skal være fysisk aktive, og få bekendtskab til deres sansemotoriske evner (Sederberg, Kortbæk & Bahrenscheer, 2017). Herudover er idéen med aktiviteten også at være fysisk aktiv på en anderledes måde end man er vant til, for at fremme bevægelseslysten til at være motiveret for at deltage. Didaktisk har vi benyttet os af modellen SMTTE-modellen (Mathiesen & Hauer, 2016). I denne sammenhæng er vi bl.a. blevet klogere på at tiltagene i aktiviteten varierer meget både i forhold til målgruppe og specialisering. 

Litteraturliste: 

  • Hansen, K, F. (2013). Motivation. I Ankerstjerne, T. & Broström, S, (red.). Håndbog til pædagoguddannelsen – Ti perspektiver på pædagogik (s.235-247). Hans Reitzels Forlag. 
  • Hauge, D.  & Hunter, D. (2006). Balance. I Hauge, D.  & Hunter, D. (red.). Klatretræning fra begynder til elite (s.1-26). Dansk klatreforbund. 
  • Mathiesen, F. & Hauer, H. (2015). Krammepapegøjer – pædagogisk praksis, som inddrager kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser. I D.T. Gravesen (red.)., Pædagogik; Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s.304-329). Systime profession.  
  • Sederberg, M., Kortbæk, K., & Bahrenscheer, A. (2017). Bevægelse i et sansemotorisk læringsperspektiv. I Sederberg, M., Kortbæk, K., & Bahrenscheer, A. (red.) Bevægelse, sundhed og trivsel – i skole og fritid (s.59-67). Hans Reitzels Forlag. 

 
puce21-sb04