Kønskultur
Vi har på modul H og I haft Kulturmøde og Interkulturalitet som valgfag. På modul I har vi valgt at have fokus på kønskultur i børnehaven. Vi kategoriserer børn ud fra deres køn så snart det er muligt. Dette er baseret på biologi, men alligevel har vi nogle klare forventninger til, hvordan et barn skal opføre sig, baseret på deres køn. Det kan derfor diskuteres, om køn har med biologi at gøre, eller om det et socialt konstrueret. Vi har begge erfaringer fra praksis, hvor stereotyperne omkring køn spiller en stor rolle. Hvad er en rigtig dreng? Hvad er en rigtig pige? Det kønnede sprog i daginstitutioner fylder meget, og det er ikke altid bevidst at pædagoger gør sig brug af dette sprog. Når den mandlige pædagog på stuen møder børnene på legepladsen med et; ”Hvad så, drenge? Er I klar til at spille bold?” er det ikke sikkert, at hans intention er at udelukke pigerne fra denne aktivitet. Hans valg af sprog har dog betydning, og det har vi valgt at sætte fokus på.
Vi har læst artiklen; ”Blandt kønsvogtere og –udfordrere. Camouflagekaptajner og diversitetsdetektiver på spil i børnehaven”, og på baggrund af denne artikel blev vi inspireret til at lave en workshop til pædagoger, med tanke om at vi selv ville agere som konsulenter. Vores workshop byder på gode råd og sætter fokus på særlige roller pædagoger og børn indtager i institutionerne. Disse roller griber køn an på hver sin måde og det at synliggøre dem og sætte dem på en spids, kan være med til at gøre pædagoger mere bevidste om, hvilken effekt deres sprog har. Planchen med disse råd skal så gøres til en del af hverdagens refleksioner og overvejelser, på samme vis som råd om konflikthåndteringer mm. gør.
Vores didaktiske overvejelser undervejs har handlet om hvilke tiltag vi ville lave. Herunder planchen og større fokus på, hvordan man vælger at indrette stuen. Er dukkekrogen og legekøkkenet primært lyserødt? Hvis det er tilfældet, kunne det være relevant at overveje, hvorfor det er. Sammenhængen er, som nævnt tidligere, at vi har oplevet hvordan køn er blevet brugt til at kategorisere, og hvordan det kan ekskludere ét køn fra en hel aktivitet mm. Vores mål er at skabe fokus og forhåbentligt ændre på hvordan børnene bliver mødt og hvilke fællesskaber de bliver lukket ind i. Vores mål er ikke at udviske køn men blot at bevidstgøre pædagogerne om deres kommunikation og gøren, og hvor meget indflydelse den har på barnets selvbillede og narrativer.
Til seminardagen har vi tænkt os at præsentere gruppen for de forskellige roller pædagoger og børn kan indtage, samt inddrage dem i en Kahoot.
Christine Alstrup
Rikke Gritsch Kristensen
CPE16o-KI11