Indledning

Vi har i gruppen valgt at tilrettelægge nedenstående aktivitet inspireret af Yayoi Kusama i forbindelse med seminardagen fredag d. 14/4- 2023, da vi under VK forløbet bl.a. har arbejdet med prik-teknikken. Aktiviteten tager udgangspunkt i begreberne æstetik, kreativitet, leg og fantasi, der er med til at danne ramme om valgfagets kreative udtryksformer – Billede og værkstedsarbejde.

Formål

Vores aktivitet tager udgangspunkt i dagtilbud, hvor vi arbejder med børnehavebørn, altså børn på ca. 4-5 år. I planlægning af aktiviteten er det tiltænkt at lave aktiviteten med ca. 4 børn, da det kan give bedre plads til fordybelse og kreativ udfoldelse. Gennem processen er der løbende dialog mellem pædagogerne og børnene, om f.eks. materialevalg eller hvad motivet man prikker forestiller. Formålet med vores aktivitet er, at børnene skulle få nye mediekendskaber, at få indblik i nye maleteknikker i forbindelse med forskellige materialer, som de har kendskab til i forvejen, men prøver på andre måder end hvad de er vant til. Samt at aktiviteten er med til at udvikle børnenes æstetiske kompetencer, med en legende tilgang til materialerne, som kan bidrage til dannelse (Skovbjerg, 2017).

Vores rolle som pædagoger er at være inspirator, hvor vi går foran børnene. Derefter vil vi gå ved siden af børnene og derudover være til stede, hvis nogen har brug for hjælp, samt er vi aktivt deltagende under aktiviteten med børnene. Derudover har vi ikke fokus på det afsluttende produkt ved at være procesorienteret. Her ser vi på om børnene har fået ny materiale kendskab, og om vi kan se forskel fra da man startede og til slut i forløbet.

Fysiske rammer og materialer

Under afprøvelsen af aktiviteten, er det gennemtænkt, at der skal være god plads til fordybelse inden for givne rammer, i et kreativt værksted, uden at blive forstyrret. De materialer, som der vil blive anvendt til aktiviteten er f.eks.: Akrylmaling, forklæder, vatpinder, tændstikker, bunden af en pensel mm. 

Vores aktivitet

Vi har valgt at bygge workshoppen videre ved at holde os indenfor et tema, som vi har planlagt skal være et vandtema. Her er planen, at man skal male nogle ting frem gennem prik maling, såsom fisk, muslinger, skildpadder mm. altså alt hvad man kan komme i tanke om som befinder sig i havet. Vores aktivitet er delt i to dele med samlet 15 min. Første del får man hver i gruppen i fællesskab 5 min. til at få fornemmelse af kendskab til prikke teknikken. Her er der mulighed for at fremstille prikker i forskellige størrelser, hvor vi i denne proces er procesorienteret. Den anden del får man hver individuelt 10 min. til at prikke et vand-motiv som tema, hvor vi er produktorienteret (fremstiller et motiv ud af prikker).

Faglige og didaktiske overvejelser

Vi har valgt at arbejde ud fra to forskellige didaktiske modeller – Malcolm Ross den æstetiske kompetence model og SMTTE modellen, hvor vi haft fokus på nogle bestemte punkter i dem, da de to modeller belyser bedst formålet og evaluering. 

Vi har derudover også i overvejelserne, at det er vigtigt, at vi som pædagoger også er procesorienteret undervejs i forløbet hvor vi introducere børnene i at de forholde sig til andre læreprocesser ud over hvad de er vant til, da det bidrager til et andet form for billedsproglig udvikling samtidigt med at de eksisterende rammer der på forhånd er udfordres.

Med målgruppen 4-5 år i aktiviteten, begynder børnene i denne udviklingstrin at tegne kollektive symboler, som er en fase Lev Vygotsky beskriver. Barnet begynder at producere symboler på bestemte måder (Ringsted & Froda, 2008, s. 190).  I vores tilfælde med prik maling prikkede børnene bestemte symboler eller mønstre som ligner noget, man måske som pædagog ikke kan tyde uden kommunikation med barnet. Vi havde bl.a. i overvejelserne at give børnene åben mulighed for at prikke noget som ikke nødvendigvis skulle ligne nogle bestemte symboler, hvilket børnene også fik prøvet. Dette var en tanke vi havde, da det samtidigt er vigtigt at lære børnene at det er okay nogle gange at skabe noget der ikke er kollektive symboler hvor man “nedbryder det perfekte”, hvilket børn i denne målgruppe typisk ikke kender meget til. 

 

Litteraturliste:

Ringsted, S. & Froda, J. (2008). Den billedsproglige udvikling. I Plant et værksted – Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed. Hans Reitzels Forlag.

Skovbjerg, H. M. (2017). Leg og dannelse. I Mortensen, T. H. (Red.). Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter. Akademisk Forlag. 1. udgave.

 

-Mihriban Sahin, Laura Schaadt-Leismann, Sara Salaji & Nünübe Ilgiz (Pucf21-ku05v)
pucf21-ku05v
pucf21-ku05v
pucf21-ku05v
pucf21-ku05v