Krabbekamp

Som studerende på modulet sundhedsfremme og bevægelse skal man være i stand til at: Igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse.

Vi har derfor valgt at lægge fokus på slåskulturen, da vi mener, at denne både åbner op for aktiviteter for børn og voksne. I slåskulturen findes der forskellige stemninger, hvoraf legen er et mål i sig selv. Man føler sig i en bestemt tilstand, hvor alt er muligt, og man er beredt på det hele. Alt kan ske og man er helt opslugt af det, som foregår, og man vil gerne have, at det skal fortsætte sådan. (Karoff, 2013)

Som barn vil man automatisk søge det farefulde i legen, og det er grundet, at det er det, som gør legen sjov. Som voksne i dag har vi en tendens til at begrænse dette, fordi at børnene ikke skal komme til skade. Problemet ved dette er blot, at hvis børnene ikke lærer, at der kan være konsekvenser ved at falde, så vil de ikke have erfaringer med det, når de vokser op, og så vil de lære det på en meget mere smertefuld og farlig måde. Når børn lærer at falde som små, så udvikler de deres vestibulærsans, så de får en bedre balance og de lærer at falde “rigtigt”. På denne måde vil de blive mere kompetente til at handle rigtigt, så de ikke kommer til skade, fordi de vil have en erfaring med dette. (Karoff, 2013)

En anden grund til at vi har valgt at lave en aktivitet med fokus på slåskultur og vilde lege, er fordi vi selv synes, at det var en god måde at ryste folk sammen på. Vi havde selv om slåskultur og vilde lege som det første på modulet, og på den måde kom man tættere på sine nye klassekammerater på en god og ikke så overskridende måde. Det ser vi som en god kvalitet, når vi skal lave en aktivitet med nogen, som vi ikke har nogen relation til.

Ifølge Michael Blume er nøgleordet indenfor slåskulturen, at der skal være trygge rammer. Der er faste regler og ritualer, når man skal i gang med kamplegene. De er med til at skabe forudsigelighed og forståelse for børnene omkring slåskulturen, så man ikke skaber et kaos.

Vores leg har vi valgt at kalde for “Krabbekampen” og vi har valgt denne leg, da den understøtter vores kompetencemål i og med at den leder sundhedsfremmende, bevægelsesmæssige og udviklingsprocesser. Legen indebærer et fysisk, psykisk og socialt aspekt og har en forudsætning for at understøtte menneskets sundhed, livskvalitet, trivsel samt motiverer til kropslig udfoldelse.

Instruktion af leg:

Vi starter legen ved at dele holdet op i to, og giver hvert hold en farve på og introducerer dem i legens spilleregler. Man kravler rundt i krabbegang så man kun har hænder og fødder på gulvet. Det gælder om at fælde i hinanden, så en modstander lander på gulvet. Når man har ramt gulvet med numsen, er man død og må gå ud af legen.

Vi har valgt at lave to hold, for at få de sociale kompetencer i spil, og hermed skabe en fællesskabsfølelse og samarbejdskompetencer, men også tilføje et konkurrence aspekt, som kan motivere os som voksne til at vinde. Holdene har et ansvar, da de skal passe på hinanden og hjælpe hinanden med at overleve. Man skal kunne samarbejde med sit eget hold men også lære at anerkende og respektere modstanderen, ved at have en fairness og udøvelse af strategi i spil. Som deltager i aktiviteten, bliver man hermed opmuntret til at være aktiv i fællesskabet, når man begår sig i en slåskultur.

Hvis man dør, er der forskellige øvelser man kan lave for at blive levende igen. Vi har valgt forskellige øvelser for at give den enkelte mulighed for at være med, selvom der kan være skader eller andre begrænsninger for at lave en bestemt øvelse. Samtidig har vi bevidst valgt at inddrage disse øvelser i vores leg, for at opretholde spændingen og give deltagerne lysten til at udfolde sig fysisk og dermed ikke “bare” stå og kigge på når man er faldet. Hermed bliver det sociale aspekt understøttet, da holdet har brug for en og fællesskabsfølelsen bliver dyrket. For at blive genoplivet skal man lave en af følgende øvelser: 20 sprællemænd, 15 mavebøjninger, 10 armstrækninger. Hvis legen skal have en afslutning og der skal findes en vinder, kan man undvære de fysiske øvelser, så man til sidst ikke bliver genoplivet. Den gældende målgruppes motoriske kompetencer kommer i spil i form af krop og bevægelse, da legen er fysisk udfordrende. Legen indebærer at man skal kravle rundt på alle fire, samtidig med at skulle vælte de andre og stadig holde sig selv oppe. Hermed får de nogle kropserfaringer i form af egen styrke, balanceevne, kondition og koordination. Dernæst vil der være regler i legen, som går ud på, at man ikke må fælde hinanden bagfra uden at den anden har mulighed for at forsvare sig. Man må derfor kun vælte modstanderen arme med sine egne arme og det samme gælder med benene. Rammerne såvel som spillereglerne er med til at skabe en tryghed og forudsigelighed for målgruppen samtidig med at reglerne også er til for at undgå fysiske skader.

Litteraturliste:

Karoff, H. S. (2013). Det farefulde og den gode legestemning. I J. Eyermann & J. Winther & P. Jørgensen (red.) Leg gør os til mennesker – en antologi om legens betydning (s.40-51). Fagbibloteket SKB.

 
pucf17-sb05