Musikprofilen
Dagtilbud
Vi har valgt at tage udgangspunkt i videns og færdighedsmål 2:
Musisk og æstetisk produktion, æstetiske læreprocesser og kreative arbejdsformer.
Tilrettelægge skabe rammer for og understøtte musisk og æstetisk produktion og æstetiske læreprocesser for og i samarbejde med en selvvalgt målgruppe.
I alle musiske aktiviteter man laver med børn, kan man tale om, hvordan hvert individ er til stede i aktiviteten eller hvordan de deltager. Den mest gængse forståelse af børns deltagelse i aktiviteter er når barnet imiterer det pædagogen gør. Det er dog vigtigt som pædagog at man er opmærksom på at denne måde at deltage på ikke er den eneste, da man kan komme til at anvende sin definitionsmagt negativt og frarøve barnets egen forståelse af sig selv i aktiviteten, fordi man som pædagog har en forventning om hvad “rigtig deltagelse” er i den givne aktivitet.
Deltagerstrategier
Cand.mag i musik og pædagogik, Sven-Erik Holgersen, har udarbejdet fire former for deltagelse: reception, imitation, identifikation og elaboration. Disse fire deltagerstrategier udelukker ikke hinanden og kan derfor godt overlappe og på sin vis optræde på samme tid hos det enkelte individ. Det er væsentligt at være opmærksom på, at disse deltagerstrategier ikke er bevidste strategier som børnene benytter sig af.
Reception kan opfattes som passiv deltagelse, da barnet her ikke er synligt deltagende i aktiviteten. Dog kan barnet i denne deltagerstrategi sagtens være deltagende mentalt og endda være helt opslugt af, hvad den voksne og de andre børn laver, dog uden at vise det fysisk.
Imitation er en mere synlig deltagerstrategi. Her er barnet fysisk deltagende og imiterer det den voksne gør ved for eksempel at hoppe i en hoppe sang eller lægge sig ned på gulvet i ”Bjørnen sover”. Imitation behøver dog ikke nødvendigvis at ske mens aktiviteten finder sted. Et barn kan have deltaget receptivt under aktiviteten og senere på for eksempel legepladsen, begynde at synge en af sangene og/eller lave nogle af de fagter der blev benyttet i aktiviteten.
Identifikation kan minde lidt om imitation, dog er barnet her helt opslugt af musikken, og kan føre rytmen fra for eksempel trommen over i sine egne klap eller stamp med fødderne. Barnet identificerer sig altså med musikken og kan gengive det på sin egen måde.
Den sidste deltagelsesstrategi kalder Holgersen for elaboration. Det er her, barnet udvikler på det, den voksne gør. Hvis den voksne for eksempel synger en sang, og barnet laver sin egen tekst til melodien, er dette elaboration (Holgersen, 2006, s. 98-100).
Deltagerstrategier er altså en måde for pædagogen at forsøge at forstå hvordan man som individ deltager i en musikaktivitet. Det giver dermed pædagogen mulighed for at støtte barnet der hvor de er i aktiviteten. Om det er ved støttende deltagelse for at hjælpe barnet på vej mod selv at imitere eller ved at anerkende barnets elaboration af aktiviteten. I stedet for at se det som at barnet ikke gider at deltage eller ikke tager legen seriøst, fordi de bygger videre på det de allerede har lært.
Seminardag – program
Til seminardagen, vil vi opridse deltagerstrategierne og bagefter tale om hvilke deltagerstrategier der var i spil under aktiviteten. Vi vil lære Jer to sange, som vi selv har skrevet i VK-forløbet.
Sang 1: Dyresangen
Krokodillen Karen var ikke særlig glad
For det var mange dage siden hun havde fået mad
Og hun pustede og prustende og pustede sig op
Hun trampede og stampede og trampede med sin krop
og råbte AAAAAARGGGHHH!.
Sang 2: Luse-sangen
Magnus’ hoved det blir brugt som hus
For på Magnus’ hoved kribler det med lus.
Og det klør ja det klør ja det klør
Og det klør ja det klør ja det klør.
Studerende
Rasmus Oliver Klitgaard Lundstrøm, 101171429
Helena Jamal Hassan, 101171703
Lea Maria Høyer Stensnæs, 101171364
Maiken Hedelund Riis, 101171176
Referencer
Holgersen, S.-E. (2006). Musikalsk leg og deltagelse – om at “se”. I S.-E. Holgersen, & E. Kirk (Red.), Musik & Pædagogik(s. 85-101). Århus: Forlaget Modtryk.
pucf17-ku01m
pucf17-ku01m
pucf17-ku01m
pucf17-ku01m