Kroppen på toppen
Kroppen på toppen er en aktivitet, hvor brugerne skal indgå i en traditionel “stopdans”. Vi har dog valgt, at implementere ekstra udfordringer når musikken stopper. Dette kommer til udtryk ved, at når musikken stopper, skal deltagerne f.eks. stå på et ben, dreje rundt, hoppe osv. Hertil vil sværhedsgraden dog stige løbende, som har til formål at udvikle de sansemotoriske færdigheder.
De skal hertil opleve, at det er sjovt, at være fysisk aktiv. Man må heraf, stræbe sig efter at skabe det legende, glædesbetonede bevægelsesfællesskab, hvori børnene opnår mening med deltagelse og dermed en oplevelse af selvbestemmelse. Dette kunne f.eks. komme til udtryk ved at vi siger: “hop som en kænguru” eller “gå som en krabbe”, som skaber et visuelt billede for børnene og som er noget de kan relatere til. Børnene lærer hertil, at indgå i et fællesskab, hvori man lærer at afkode de sociale spilleregler. Derudover lærer de, at flytte deres grænser for, hvad de tør idet fællesskabet giver dem mod. Ydermere opnår de succesoplevelser eller nederlag i fællesskabet, som kan være med til at styrke deres ”jeg kan godt” selvforståelse. Der er hertil fokus på, at skabe en voksenstyret aktivitet, som er baseret på børnenes præmisser, forstået på den måde, at aktiviteten kan inspirere til leg.
Det er vigtigt at aktiviteten formes efter målgruppen, da dette er med til at motivere. Hvis aktiviteten er for let, stopper man fordi det er kedeligt. Hvis aktiviteten derimod er for svær, stopper man fordi man ikke ved hvordan man lykkes med det og derfor forsvinder meningen. Det er vigtigt med et gensidigt engagement fra pædagogen, da det også kan være med til at motivere brugeren. Her kan der også tales om zonen for nærmeste udvikling, idet barnet/brugeren hjælpes og inkluderes ind i legen i samspil med hjælp fra pædagogen.
Denne aktivitet tager udgangspunkt i sundhed og bevægelse, med et fokus på bevægelse. Vores målgruppe er valgt på baggrund af vores specialisering som er dagtilbud, altså børn i 0-6 års alderen. Vi har hertil opfattet det som værende afgørende, at aktiviteten skal være enkel og overskuelig.
I løbet af vores aktivitet bruger deltagerne flere af deres sanser såsom syn, høre, vestibulære, kinæstetiske, taktile som er med til at deltagerne opnår et kropskendskab og dermed en udvikling af motorikken. Sanserne har en stor betydning for vores evne til at kunne bevæge os funktionelt, at kunne stabilisere kroppen, afstandsbedømme og at kunne fornemme rum/indretning samt niveauforskelle. Alt dette, er med til at give deltageren sansemotoriske færdigheder, som bla. er en forudsætning for trivsel og indlæring.
Hold: CPE-16o-SB14: – Aleksandra Marcussen, Benjamin Røddik, Kristina Kirkeby og Lukas Kofoed.
CPE16o-SB14