Aktivitet:

Vi har i vores forløb med kreative udtryksformer valgt at lave en aktivitet i en børnehave i et udsat boligområde. Aktiviteten omhandler et fantasiunivers, der foregår i rummet, hvor børnegruppen skal rejse i et rumskib fra planet til planet for at udføre forskellige missioner. Der vil være forskellige kreative og kropslige lege, som børnene skal udføre for at rejse rundt i universet. Vi vil med kreative rekvisitter forsøge at give børnene impulser til at kunne indleve sig i det univers vi vil prøve at skabe sammen. 

 

Mål:

Målet med denne aktivitet handler om, at vi vil skabe et rum for at børnene kan udvikle og gøre brug af deres fantasi og støtte dem i at lege på en måde, som

 udforsker faste ramme lege. 

På seminardagen vil vores aktivitet tage udgangspunkt i at videreudvikle en fortællerkarakter som kan agere som en fortællerrolle, der tager barnet i hånden igennem historien. Vi tager udgangspunkt i Sæbøs tekst “Figurteater”, som lægger vægt på fordelene ved at tage teaterdukker med i samspil med børn. Hun lægger bl.a. vægt på, at teaterdukkerne samler koncentrationen omkring aktiviteten, at de kan være med til at sprogudvikle og at børnene ofte har nemmere ved at sammenligne sig selv med en dukke fremfor pædagogen og derved kan der opstå nogle samtaler og situationer, hvor barnet får mulighed for at udtrykke sig på et dybere niveau.

 

Målgruppe:

Vores aktivitet tager udgangspunkt i en samskabende fortælling med en børnegruppe mellem 3-6 år i udsatte boligområder. 

 

Rammer:

Rummet, vi har benyttet til aktiviteten, er et tumlerum, hvor der er forskellige motoriske remedier. Børnegruppen består af 5 børn, og vi er 4 pædagogstuderende til at udføre aktiviteten. Vi som studerende har valgt at indtage 3 forskellige roller, den trygge base, den mundtlige fortæller og den kropslige fortæller. Undervejs flyver vi rundt i et rumskib, vi har bygget ud af stole. De forskellige aktiviteter består af en tegneleg, stopdans, at fange fisk og på børnenes eget initiativ, jorden er giftig. 

På seminardagen vil vi videreudvikle en fortællerkarakter, ved brug af forskellige medier og redskaber. Vi vil give deltagerne nogle benspænd og tage stilling til disse: 

  • Hvordan ser karakteren ud? (f.eks. sjove fysiske træk, såsom store øjne, farverige antenner, eller usædvanlig form)
  • Hvordan taler karakteren? (f.eks. har karakteren en sjov stemme, taler den i rim, eller har den en særlig måde at hilse på?)
  • Hvordan bevæger karakteren sig? (f.eks. hopper den, svæver den, danser den altid?)
  • Hvad er karakterens personlighed? (f.eks. er den nysgerrig, modig, klodset, eller måske lidt glemsom?)
  • Har karakteren en særlig evne? (f.eks. kan den ændre farve, kommunikere med dyr, eller opfinde ting hurtigt?)

 

Litteratur: 

Sæbø, A. (2010) Drama i Barnehagen (3. udgave). Universitetsforlaget: Oslo.

 

Gruppe:

Mathilde, Matas, Amanda og Cecilie 
puce22-ku08