Kulturmøde i 0. klasse
Valgfaget ”Kultur og interkulturalitet” har budt på undervisning og feltarbejde som har afdækket forskellige kulturparadigmer fx det beskrivende kulturbegreb, samt det komplekse kulturbegreb.
Disse paradigmer, er tankesæt vedrørende kulturer der over lang tid har udviklet sig, og er opstået i forskellige tidsperioder. Kort og konkret fortalt kan man sige, at der er nogle ældre kulturparadigmer, det beskrivende, fra 1700-tallet, og nogle nyere kulturparadigmer, det komplekse, fra 1970’erne.
Alle mennesker gør ubevidst brug af kulturparadigmerne, da det er et tankesæt fra barndommen, kulturelt påvirket af omsorgspersoner og fagpersoner. I mennesket er denne måde at tænke på, selvfølgeligt, men med en bevidsthed om tankesættet, er man som individ allerede godt på vej mod at afselvfølgeliggøre det.
Som pædagog i SKF (6-18 år) har man med mange spændende kulturmøder at gøre. Jeg har valgt at have fokus på et af områdets første kulturmøder som sker når børnene starter i 0. klasse. Min egen erfaring fra praksis er, at man som pædagog ubevidst kan komme til at kategorisere ud fra tidligere erfaringer, dette hører ind under det beskrivende kulturbegreb. For mig var det interessant at få lov til at oplyse børnehaveklasselederne om netop dette fænomen, og tilføje et legende tiltag for at skabe en multikulturel klassekultur allerede i 0. klasse. I arbejdet med dette, har jeg benyttet mig af fagbegreberne, det komplekse kulturbegreb, kategorisering, afselvfølgelighedgørelse, og gjort brug af et multikulturelt perspektiv.
Til at udarbejde et tiltag, der havde til formål at skulle styrke børnenes kommende klassekultur, brugte jeg den didaktiske analysemodel, SMTTE. Heri formidlede jeg sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Modellen anvendte jeg for at kunne forholde mig refleksivt i processen.
Jeg udarbejdede et komplet vendespil med billeder af elevernes ansigter, deres madkasse (åbnet) og flag, fra de lande som klassen havde elever med rødder i. Eleverne sad ved deres faste borde, som i denne klasse var små øer – i alt 5 øer.
Fra tavlen fortalte jeg spillets regler, og gjorde børnene opmærksomme på, at det ikke handlede om at vinde, men om at gennemføre spillet ved deres egen ø, så de kunne fortsætte til næste ø og hjælpe til der.
Afslutningsvis stillede jeg tre spørgsmål: hvem forstod spillereglerne MEGET, og hvem forstod spillereglerne LIDT, og slutteligt, hvem forstod ikke spillereglerne. Eleverne indikerede fra bordene, med papkort i hhv. farverne, rød (ikke), gul (lidt) og grøn (meget).
De elever med de grønne stykker pap blev bordenes ”hjælpe-spillere”. Børnene modtog ved spilafslutning et diplom, for at være ”hjælpe-spillere”. Spillets gang, gjorde pr. automatik alle elever til en ”hjælpe-spiller” på den ene eller den anden måde (enten på egen ø, eller på nogle af de andre øer).
Tankerne bag denne aktivitet var, at jeg som pædagog gjorde brug af det multikulturelle perspektiv, og skabte en leg der ville være med til at bygge et fundament for en klassekultur hvor forståelse og hjælpsomhed stod som to vigtige værdier.
Idéen med at skabe ”hjælpe-spillere”, eller bare hjælpere ved hver ø, kan også overføres til almindelig undervisning – på den måde fordeler man ansvaret for læring ud i hele klassen, dette skaber en hjælpende klassekultur hvor eleverne får lov til at styrke deres selvfølelse, og fællesskabets sammenhold.
Gruppe: 2 - Studerende: Renée Selmann Zeth - Studienummer: 202163519
CPE16o-KI11
CPE16o-KI11
CPE16o-KI11
CPE16o-KI11
CPE16o-KI11
CPE16o-KI11
CPE16o-KI11