Vi har haft valgforløbet: Kulturmøde og interkulturalitet, som handler om hvordan man møder forskellige kulturer og at der i alle institutioner er forskellige former for kulturer tilstede. Interkulturalitet handler om at have forståelse for at mennesker kommer fra forskellige kulturelle baggrunde og har forskellige forudsætninger for at handle, som de gør.

Vi har i den forbindelse været på feltarbejde på en specialskole, hvor vi fik lov til at deltage i et alternativt pædagogisk skoletilbud. Brugergruppen bestod af børn med forskellige psykiske funktionsnedsættelser såsom; ADHD, Autisme Spektrum Forstyrrelser og socioemotionelle udfordringer.

Vi var af sted over fire forskellige dage, med to forskellige grupper. Grupperne er sammensat på tværs af forskellige klassetrin. Derudover fik vi lov til at interviewe pædagogerne. Her undersøgte vi kulturbegrebet nærmere sideløbende med at vi søgte at få mere indsigt i hvad det alternative tilbud gik ud på.

Vi er i den forbindelse blevet inspireret til at lave en øvelse henvendt til pædagogerne, som skal øge refleksionen over egne forforståelser, samt bestræbe sig på at give rum til diversiteten. Med forforståelser, menes der den metodiske forforståelse der i arbejdet med hermeneutikken finder sted. Det er eksempelvis de fordomme vi hver især måtte have om forskellige individer, grupper eller kulturer, før et egentlig møde har fundet sted.

Refleksion over egne forforståelser kan være med til at øge den interkulturelle kompetence og være med til at synliggøre at kulturbegrebet er i konstant bevægelse.

Ifølge Hastrup, Rubow og Tjørnhøj-Thomsen er kultur ”både en forudsætning for og et resultat af social interaktion.” Man kan altså forstå kulturen som noget, der afhænger af de mennesker der indgår i den. Mennesket er både del af en kultur og på samme tid med til at skabe kulturen. Der opstår her en dobbelthed.

Øvelsen vi tidligere har nævnt, har vi valgt at udføre til seminardagen. Den går ud på, at vi vil læse nogle udsagn højt, hvor deltagerne skal beslutte, hvorvidt de er enige eller ej, og stille sig ved enten enig eller uenig. Herefter skal deltagerne finde sammen med en, som har den modsatte holdning. Først skal de diskutere hvorfor de har stillet sig, hvor de har, og derefter tale om hvilke forforståelser der ligger bag. Derefter hører vi et par stykker ad, hvad de har snakket om.

En af grunden til at vi har valgt at lave denne øvelse er, at vi ude i felten observerede at pædagogerne kaldte børnene for kuk. Vi oplevede at pædagogerne var meget enige i deres tilgang, og at en videre refleksion derfor ikke umiddelbart var tilstede. Vi, som observatører, kom med én forforståelse af, hvilken betydning det har for børnene at blive kaldt kuk, samt definitionen af ordet ”kuk,” mens pædagogerne havde en anden forståelse af dette.

Vi fandt det derfor interessant at lave denne øvelse, da dette er et eksempel på et møde mellem forskellige former for kulturer og forforståelser.

Lavet af Anna Sønderby Kirkegaard, Ida Amalie Lindgreen og Aja Elisabeth Brinch Nielsen
pucf17-ki03
pucf17-ki03
pucf17-ki03
pucf17-ki03
pucf17-ki03
pucf17-ki03
pucf17-ki03
pucf17-ki03