Katalogtekst – Gruppe 6
Vi har på modul H og I haft kultur og interkulturalitet, hvor vi har afdækket forskellige kulturparadigmer som fx det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Paradigmerne er et tankesæt omkring kulturer der har udviklet sig over lang tid og opstået i forskellige tidsperioder. Populært sagt er der bl.a. nogle gammeldags kulturparadigmer (det beskrivende) fra 1700-tallet og nogle moderne paradigmer (det komplekse) fra 1970’erne. Vi gør alle brug af disse kulturparadigmer ubevidst, fordi det er et tankesæt der er dybt indlejret i os fra barndommen, hvor vi er blevet påvirket af omsorgs- og fagpersoner ift. kultur. Dette tankesæt bliver selvfølgeligt for os selv og ved selv at stille spørgsmålstegn ved det og blive bevidst om det, er man i gang med at afselvfølgeliggøre det selvfølgelige tankesæt.
Vi har i modulerne valgt at have fokus på leg og køn i den pædagogiske praksis.
Til dette har vi benyttet os af begreberne leg, stereotypering, kategorisering, afselvfølgeliggørelse og kulturrelativisme, som er ét af kulturparadigmerne.
Vi har lavet feltarbejde i både en børnehave og i en vuggestue. I børnehaven benyttede vi os af interview (både af pædagoger og børn) og observationer.
Da vi var i vores første feltarbejde i børnehaven oplevede vi at pædagogerne ikke havde så meget fokus på køn i legekulturen, ville vi gå ind og prøve at påvirke denne kultur og se om vi kunne skabe mere fokus omkring dette, både i børnehøjde og som en øjenåbner for pædagogerne.
For at få fokus på dette lavede vi en kulturintervention i en vuggestue og dette gjorde vi ved at lave et projekt med en gruppe børn. Projektet gik ud på at sættes fokus på køn i børnehøjde, det prøvede vi at gøre ved at alle børn fik et karton og på det skulle de klistre alle de ting de godt kunne lide at lege med. Til dette formål havde vi printet flere forskellige billeder ud af legesager fx køkkenting, batman, dukker og bolde. Der var dermed både “pige-ting”, “drenge-ting” og kønsneutrale ting og til sidst skrev vi deres navn på papiret. Hvis vores feltarbejde havde været længere, ville vi gøre projektet til et længerevarende forløb og til samling italesætte køn, egenskaber samt kønsstereotyperinger og udover dette lave aktiviteten flere gange. Til at lave projektet og til bagefter at evaluere det, har vi brugt SMTTE-modellen, til at afdække kønsstereotyperinger og kategoriseringer i en i didaktisk model. På baggrund af dette modul har vi sat lighedstegn ved sammenhæng og kulturforudsætninger i SMTTE-modellen.
Hold CPF16o-KI11
Gruppe 6
Julie Amalie Mandrup og Cristine Plambeck
CPF16o-KI11
CPF16o-KI11