Vi har valgt at undersøge kulturen på et støtteophold, for børn mellem 4-13 år (i forbindelse med søskende fra 3-17 år). Det er primært børn der bor hjemme, men som har brug for ekstra støtte.

Vi har undersøgt hvordan stedet arbejder med deres ambition om at “komme så tæt på barnets hverdag som muligt”. Det gennemgående tema handler om det samvær mellem børn og medarbejdere, der opstår i kulturmødet mellem hjem og institution.

Formål

Formålet med vores feltarbejde er at forstå, hvordan institutionens kulturelle rammer påvirker børnene, som ofte kommer fra hjem med udfordringer, og hvordan kulturmøder mellem hjem og institution håndteres. Der fokuseres særligt på, hvordan støtteopholdet tilpasser sig børnenes individuelle behov, mens der samtidig formidles samfundets normer for det “gode og sunde liv”.

Teori og begreber

Vi har fokuseret på flere centrale begreber og teori, herunder kategorisering, stigma og biomagt, for at belyse de processer, der påvirker børnenes udvikling og deres selvopfattelse i mødet med institutionens kultur. Vi har i vores analyse anvendt Goffmans teori om stigma til at vise, hvordan børnene, som ofte kommer med følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer, risikerer at blive mærket på baggrund af deres udsathed.

Det kan være synlige stigma, såsom dårlig hygiejne, der afspejler de vilkår, børnene har med fra hjemmet. Pædagogerne forsøger at afhjælpe disse stigma, ved at indføre rutiner, der fokuserer på personlig hygiejne og orden, såsom at klippe neglene eller tage del i borddækning, hvilket i høj grad er en del af institutionens bestræbelse på at indføre normer​.

En anden teoretisk ramme er teorien om kategorisering og andetgørelse, som beskriver, hvordan visse børn risikerer at blive marginaliseret på grund af deres afvigelse fra institutionens normer. Børn, der betegnes som “systembørn”, mødes med en risiko for at blive set som en gruppe af udsatte børn, der altid vil have brug for hjælp. Denne form for kategorisering kan være skadelig for børnenes selvopfattelse, idet de risikerer at internalisere den marginaliserede position og opfatte sig selv som “forkerte” eller “anderledes”​.

Kulturmødet

Et centralt tema i vores feltarbejde er kulturmødet mellem barnets hjemmeliv og institutionens normer. Institutionen forsøger at skabe kontinuitet ved at tilpasse rutinerne til barnets hverdag derhjemme, men ofte oplever børnene, at institutionens normer kolliderer med deres hjemlige kultur. For eksempel beskriver en pædagog, hvordan børnene skal vente på hinanden ved bordet og følge bestemte sociale normer omkring spisning, hvilket kan være fremmed for børnene fra deres hjemmeliv​.

Dette understreger, hvordan institutionens praksis påvirkes af samfundets diskurser om det ideelle liv, hvor børnene socialiseres ind i en bestemt opfattelse af, hvad der er “normalt” og “rigtigt”. Institutionen udøver her det, som Foucault kalder biomagt, hvor børnene gennem institutionens rutiner lærer at regulere deres adfærd og kroppe i overensstemmelse med de dominerende sundhedsdiskurser​.

Intervention

Vores intervention går ud på at give børnene mulighed for at invitere noget familie ind på institutionen eller invitere sin kontaktperson hjem til sig, hvor barnet fx kan spise sammen med sin kontaktperson og sin familie.  Det skal alene være et åbent tilbud, som barnet skal vide at de har mulighed for at benytte op til 1 gang i kvartalet.  Hvis det er på støtteopholdet,  skal samværet foregå i et adskilt rum og ikke i fællesrummene, således familien ikke forstyrrer de andre børns trygge rum. Dette har til formål at brobygge mellem hjem og institution og underbygge barnets oplevelse af sammenhæng og desuden give barnet et afslappet og uformelt rum med kontaktperson og forældre, idet der ikke er en formel ramme eller formål med dette samvær. Det kan desuden få en positiv indflydelse på samarbejdet mellem institution og forældre, hvilket kan få en positiv virkning på barnet, der som resultat, kan opleve en større overensstemmelse med den kultur og de regler der er derhjemme og i  institutionen.

På selve seminardagen har vi valgt at have en øvelse med omkring fordomme, da vores intervention ikke lægger op til en  øvelse eller noget man kan “ afprøve”. Vi har arbejdet meget med fordomme i vores forløb og det har fyldt meget i vores møde med institutionen, hvorfor vi finder den relevant at have med. 

Udarbejdet af Gruppe 3: Stine, Angela, Rikke, Helena, Anne-Sofie og Caroline

Kulturmøde og interkulturalitet
Kulturmøde og interkulturalitet