Vores opgave fokuserer på at analysere hjemløshed blandt kvinder i Danmark ved at belyse de sociale, kulturelle og systemiske udfordringer, der fastholder kvinder i hjemløshed. Opgaven er baseret på interviews med en 27-årig hjemløs kvinde og en socialrådgiver fra Sundholm Herberg, samt en gennemgang af rapporter fra VIVE om hjemløshed. Den teoretiske ramme består af Iben Jensens teori om det komplekse kulturbegreb, Erving Goffmans teori om stigmatisering, og Dejgaards teori om intersektionalitet.
- Hjemløshedens årsager
Den 27-årige kvinde, der blev interviewet, berettede om en livshistorie præget af vold i nære relationer og misbrug, som førte hende til hjemløshed. Da hun søgte hjælp på et krisecenter, blev hun afvist på grund af sit kokainmisbrug og sendt til et kvindeherberg, hvor misbruget blev forværret. Hendes historie viser, at det danske velfærdssystem ofte er FOR rigtigt og ikke i stand til at håndtere de komplekse udfordringer, kvinder som hende står overfor.
- Bureaukrati og eksklusion
Et af hovedtemaerne i opgaven er, hvordan systemet fastholder kvinder i hjemløshed ved at opstille urealistiske krav og forventninger. Kvinden blev smidt ud af et herberg, fordi hun brød en regel om, at hun ikke måtte være væk i mere end tre dage. Hun følte sig fanget i et system, der krævede, at hun skulle være stabil og afholdende for at modtage hjælp, selvom hendes situation gjorde det umuligt at leve op til de krav. Her bliver det tydeligt, at systemets faste strukturer ofte ekskluderer de mest udsatte kvinder.
Et andet centraltema, som er blevet fremhævet ud fra interviewet med socialrådgiveren, er systemets opfattelse, at hjemløsheden er individets problem. Denne tilgang peger på individets ansvar for at være hjemløs, og dette giver systemet mulighed for ikke at erkende sin egen medvirken i de årsager af problematikken. Systemet fastholder på den måde, en kultur, der ser hjemløse, som ofre for deres egne valg eller livsvilkår, snarere end som individer, der er påvirket af en række komplekse, samfundsmæssige og strukturelle faktorer.
- Stigmatisering og misbrug
Kvindens fortælling fremhæver også, hvordan stigmatisering spiller en stor rolle i at fastholde kvinder i hjemløshed. Hjemløse kvinder, især dem med misbrugsproblemer, bliver ofte set som ansvarlige for deres egen situation, hvilket fører til eksklusion fra sociale ydelser og krisecentre. Samtidig fungerer misbruget som en copingstrategi, der hjælper kvinderne med at håndtere de hårde realiteter i deres liv på gaden, men som også forstærker deres marginalisering.
- Køn og sikkerhed
Et tema i opgaven, som vi får øje på er de kønsspecifikke risici, som hjemløse kvinder står overfor. Den 27-årige kvinde beskrev, hvordan hun konstant levede i frygt for vold og overgreb, både på gaden og på herbergerne. Kvinder i hjemløshed er ofte særligt udsatte for seksuel vold, hvilket forstærker deres sårbarhed. Opgaven fremhæver, hvordan intersektionalitet – hvor køn og hjemløshed overlapper – skaber en dobbelt marginalisering, som gør det endnu sværere for kvinder at bryde ud af hjemløshed.
- Intervention og opmærksomhedsskabende initiativer
Som en del af opgaven har vi interviewet en politiker baseret på kvindens historie for at belyse problemstillingerne og skabe øget opmærksomhed om hjemløshed blandt kvinder. Dette interview fokuserede på de bureaukratiske barrierer, stigmatisering og de særlige kønsrelaterede risici, som kvinder i hjemløshed står overfor.
For yderligere at bryde nedbrydningen af stigmatiseringen har vi også oprettet en Instagram-side, hvor vi deler vores fund fra opgaven og skaber dialog omkring emnet. Desuden har vi udviklet slogans, som er blevet hængt op rundt omkring i København for at skabe synlighed og engagere folk i at tage handling mod hjemløshed blandt kvinder. Disse sidste 2 interventioner vi har lavet, er for at få den enkelte dansker til at forstå, hvordan det er at være hjemløs i dagens Danmark.
- Konklusion
Opgaven konkluderer, at hjemløshed blandt kvinder i Danmark er et komplekst fænomen, der både påvirkes af personlige oplevelser som vold og misbrug, men også af strukturelle forhold som bureaukratiske barrierer og kønsspecifikke udfordringer. Systemet, der burde hjælpe, fungerer i mange tilfælde som en hindring, især for kvinder med misbrugsproblemer. Opgaven anbefaler, at der indføres flere kønsspecifikke tilbud, herunder kvindespecifikke herberger, samt en mere fleksibel tilgang til støtte for at imødekomme de komplekse behov, som kvinder i hjemløshed står overfor.
Emil Fals 10364018
Lasse Løve Lockenwitz 10453001
Mia Bertram Schrøder Jensen 10453060
Theodoros Ntachalis 10413338
puce22-ki03
puce22-ki03
puce22-ki03
puce22-ki03
puce22-ki03