Indledning
Gennem valgmodul I er vi blevet introduceret til kreative udtryksformer, hvor musik også har indgået. I vores gruppe har vi ikke haft det store kendskab til musik, ligesom vi ikke rigtig har beskæftiget os med det i vores institutioner. Vi har derfor valgt, at udfordre os selv og have øje for at prøve noget, som vi ikke har det store kendskab til på forhånd og som vi har lidt berøringsangst for.
Vores projekt handler om, at vi sammen med børnene bliver nysgerrige på, hvad der kan komme lyde fra og hvordan man kan lave lyde. Vores formål med projektet er, at styrke børnenes lyst til at gå på opdagelse i musikkens verden og at børnene får kendskab til forskellige lyde og hvordan lyde kan skabes.Det vil vi gøre ved, at børnene skal konstruere instrumenter af genbrugsmaterialer, der kan skabe lyde.
Vi vil skabe rammer omkring aktiviteten, ved at finde et rum, hvor den udvalgte børnegruppe kan være uforstyrret af andre børn og voksne, så de har mulighed for at fordybe sig. Vi vil sørge for at der ligger genbrugsmaterialer og andre ting som kan eller skal bruges til aktiviteten. Dette skal være en inspiration til at hjælpe børnene i gang eller til at videreudvikle deres instrument. Improvisation kommer altså til at spille en rolle for både børn og voksne. Planlægningen af aktiviteten skal ligge i baghovedet på os voksne. Den skal dog ikke spille en stor rolle, da vi mener, at improvisationen er vigtigere. Vi vil gribe børnenes initiativ og se hvor det kan føre os hen når vi leger med lyde og musik.
Vores tanker
Vi har valgt at lave et projekt der omhandler lyde og musik, da vi oplever at vores egne institutioner ikke har det store fokus på musik, selvom det står beskrevet i vores læreplaner.
En del af projektet er, at vi prøver at gøre aktiviteten så indbydende og let tilgængelig som muligt, hvor det kun er fantasien der sætter grænser. Det er håbet, at det kan motivere børnene til at lege med lyde og musik uden for den planlagte aktivitet. Vi er selv gået på opdagelse i vores egne institutioner for at finde genbrugsmaterialer med henblik på at afprøve og se hvilke lyde der kan opstå eller laves. Dette har vi gjort inden aktiviteten for at have et kendskab til hvilke lyde vi kan lave, så vi har en mulighed for at hjælpe og støtte børnene i deres proces. På den måde får vi også bedre mulighed for at få kunne se om det er for let eller for svært for børnene.
Morten wigotski og Natasja Larsen
CPF16b-KU11
CPF16b-KU11