I vores VK-forløb, som omhandler kulturmøde og interkulturalitet har vi valgt at beskæftige os med etniske minoritetsunge i LGBT-miljøet, da vi har haft en forforståelse af, at det i nogle kredse er et tabubelagt emne med komplekse problematikker og udfordringer.

Dette syntes vi var interessant at undersøge, da det er et emne med en masse spørgsmål og knap så mange svar. Vi har blandt andet valgte denne gruppe for at udfordre og udvide vores egne forforståelser og synspunkter på dette felt. Vi har erfaret at arbejdsprocessen indenfor dette emne, i høj grad har nuanceret vores kulturforståelse, da det viser sig at der er mange faktorer som spiller ind, samt en masse aspekter at skulle forholde sig til.

Især emnet, ”identitet”, er yderst gældende, da det handler om hvordan den defineres, hvem der kan definere den, og om den overhovedet er defineret. Vi er igennem kvalitative interviews, og undersøgelse af sekundær empiri i form af artikler, forskning mm., kommet frem til, at der hersker nogle bestemte normer og værdier, som kan skabe væsentlige udfordringer for etniske minoritetsunge i udfoldelsen af deres seksuelle orientering. Her er der en masse forskellige slags dilemmaer, og forskellige perspektiver på disse problematikker. Herunder, hvad der ligger til grunde og hvordan man tackler dem.

Den gruppe vi har beskæftiget os med kan kategoriseres som en subkultur. Både pga. etnicitet, men også pga. seksualitet, og man kan derfor sige at der faktisk hersker en subkultur i en subkultur. Her kan det se vidt forskelligt ud alt afhængigt af, om du ser det på overfladen, eller dykker lidt dybere efter forklaringer.

Man har især påtalt religion, som en modsætning til deres seksuelle orientering, og netop dette har kompliceret diskussionen, da religion er noget som kan have dybe rødder i mange forskellige kulturer rundt omkring i verden. Andre mener, at religionen blot er et redskab, som kan bruges til at opretholde bestemte kulturelle mekanismer og normer som eksistere for sig selv. Her er det især ære og social status som er mest iøjnefaldende.

Uanset hvilket perspektiv man har på problematikkernes afstamning og hvordan man kan løse dem, så kan det uden tvivl konkluderes, at det er et emne som kræver omtale og diskussion da det berører en del unge. Disse unge har ikke nødvendigvis ressourcer til rådighed, som kan give dem den nødvendige information om hvordan de navigerer i det, da det for manges tilfælde er et voldsomt tabubelagt emne.

Derfor er det netop unge vi har valgt, som målgruppe, da det i høj grad er dem der er på spil. Vi tænker, at et foredrag ville være den mest effektive og oplagte metode til at kunne sprede viden om dette felt, da det i første omgang er omtalen der er vigtig. Ved at italesætte og videregive information om generel viden og forskellige personers erfaringer med dette emne, kan vi være med til at give de unge redskaberne til at kunne forholde sig til de problematikker, som de muligvis kan stå overfor. Her er det også vigtigt, at man benytter anledningen til at forklare, hvilke muligheder de har for at søge råd og vejledning, hvis de skulle have brug for det. Foredraget er en neutral måde at sprede informationen på, hvor det ikke gøres personligt, men måske stadig igangsætter en dialog, blandt unge.

Ydermere mener vi at eksponering og dialog er det stærkeste middel mod stigmatisering og diskrimination. Derfor er håbet primært at fortælle historier, igangsætte en dialog og på samme tid udfordre ens egne eventuelle fordomme, hvis der skulle være sådan nogle undervejs.

Rent lavpraktisk, vil det foregå således:

  • at vi kort vil forklare hvorfor vi har valgt at lave en kulturanalyse indenfor dette felt.
  • Kort forklarer hvad vi selv havde gjort os af tanker til vores tilgang.
  • De udfordringer vi støtte på undervejs.
  • Og de erfaringer vi har fået undervejs.
  • Dialog – og tankespørgsmål.

 

pucf17-ki01

Zhila, Diana, Patrick & Humaira

pucf17-ki01
pucf17-ki01
pucf17-ki01
pucf17-ki01