Hvad er madmasker?

En mad maske  er en form for ansigtsmaling, hvor man bruger mad i stedet for maling. Idet madmasken ikke er holdbar, og i tilfælde af at man ønsker et holdbart resultat, kan man vælge at mediere maskerne gennem foto og/eller video. På den måde er det både processen og fotokunsten der er i fokus for deltageren.

Hvorfor madmasker?

Vi oplever madmasker som en legende tilgang til kunst, hvor igennem man har mulighed for at aktivere flere sanser som: følesansen, synsansen, lugtesansen og smagssansen. Madmasken kan gå ind og provokere normerne i forhold til leg med mad, samt ens opfattelse af æstetik og kunst. Deltagerne bliver udfordret, da materialerne ikke er noget der normalt bliver brugt i kreative sammenhæng. Igennem processen har deltagerne mulighed for at være kreative, ud fra egne impulsiver, igennem inspiration, og da det er en legende og social aktivitet skabes der mulighed for at deltageren kan få en oplevelse af at være i FLOW.

Deltagernes udvikler dermed deres æstetiske formsprog, kreativitet, fantasi og forståelse for egen og andres grænser, empati.

 

Hvordan?

Begyndelse:

Børnene introduceres for aktiviteten. Der vises billeder og tales om ideer. Der kører afslappende musik i baggrunden.

Materialerne er stillet frem på borde og der ligger duge på gulvet som ellers er ryddet. Materialerne bliver vist og snakket om. Børnene har her mulighed for at røre, lugte og smage på det forskellige. Derudover kan de stille spørgsmål og selv komme med ideer.

De deles op 2 og 2 hvorefter de vælger en plads på gulvet, og får en tallerken hvorpå de kan fylde de ønskede materialer (madvarer). Børnene kan udfordres i forhold til antallet af materialer de må vælge ad gangen. På bordene står der også et udvalg af pensler de kan vælge til at male med.

Midte:

Nu skal de i gang med at lave masker af de forskellige ”materialer” på hinanden. De skiftes til at være kunstner og til at være ”model”/lærred. Der leges til musik.

Slutning:

Børnene får en I-pad som de skal tage billeder med. De kan evt lege med billede redigering, hvor de kan eksperimenterer med forskellige udtryk.

Billederne udstilles til institutionens Julecafé.

Hvem?

Vi har valgt at lave aktiviteten med 12 børn fra henholdsvis 0. og 1. klasse I alderen 5-7 års alderen. Der er blevet lavet en aktivitetsliste hvor børnene selv har haft mulighed for at skrive sig på. For at gøre dem opmærksomme på aktiviteten og muligheden er det også blevet fortalt mundtligt til børnene.

 

CPF16b-KU11

 

CPF16b-KU11

 

CPF16b-KU11

 

CPF16b-KU11