Introduktion: Vi har valgt denne aktivitet, da vi lægger vægt på, at den kan bruges mange forskellige steder. Aktiviteten kan nemlig bruges i en idrætshal, boldbane, skolegård, skov med mere. Der er mange muligheder og den kræver blot, at man har plads og bruger sin fantasi til at udfordre sig selv og hinanden på et passende niveau, så det stadig er sjovt og spændende. Vi kan også lide at aktiviteten er bred i målgruppen, da alle kan være med uanset alder og niveau. Som det er nævnt ovenover, skaber aktiviteten en balance mellem udfordring og modstand, som giver en spænding. Det kan man også kalde bevægelsesglæde. Udover samarbejde udfordre aktiviteten også sine motoriske færdigheder. Kroppen spiller en vigtig rolle i bevægelsesmæssige sammenhænge og endvidere i mennesket eksistens. F.eks. for børnene er bevægelse og leg er en vigtig forudsætning for at barnet udvikler sig.

Metode: Vi vil med udgangspunkt i vores aktivitet, makkerbold, have fokus på boldspil og teambold (Peitersen 2008). Induktiv og deduktiv undervisningsprincip (Kissow & Pallesen 2009). Den motoriske udvikling via stimulering af kroppens sanser (Ahlmann 2006).

Makkerbold: Til makkerbold skal der bruges en masse bolde og kegler. Keglerne spredes ud på et område af ønsket størrelse. Deltagerne går sammen 2 og 2 og vælger en bold. Personen, der ikke har bolden, skal nu løbe hen til en fri kegle, der ligger på gulvet og placere sig så der er kontakt med keglen. Når personen har fundet en kegle, skal makkeren kaste bolden til personen, der står ved en kegle, som så skal gribe bolden uden at flytte sig fra keglen. Dette gentages indtil aktiviteten er slut, man skal som hold finde en ny kegle ved hvert kast, man må ikke bare stå ved den samme kegle hele tiden.

Målgruppe: Denne aktivitet kan tilpasses forskellige målgrupper, ved at ændre på remedierne, der er i brug. Man kan tage forskellige bolde eller bruge en frisbee. Keglerne kan også erstattes med forskellige andre gymnastik redskaber, det er fantasien der sætter grænser.

Boldspil og Teambold: Med udgangspunkt i DHL modellen, (opkaldt efter det tidligere instituts navn: Danmarks Højskole for Legemsøvelser) har boldspil tre hovedpunkter: Udfordring, Spænding og Modstand. Disse tre punkter er afhængige af hinanden. Hvis modstanden er for stor, bliver udfordringen for stor og dermed falder spændingen. Spændingen bliver forløst ved at en udfordring bliver løst, spændingen forsvinder hvis udfordringen er for lille.
I Teambold bliver fokus flyttet fra det tekniske og det taktiske over til samarbejde, kommunikation, kreativitet og kropskontrol. I makkerbold er dette også i fokus, i stedet for at det er en konkurrence.

Deduktivt og induktivt undervisningsprincip: Aktiviteten er sat deduktivt op, da vi vurderer at dette er den bedste måde at opretholde fokus på målet med aktiviteten. Aktiviteten bliver udført induktivt, da dette gør det nemmere for de individuelle deltagere selv at opretholde lige vægten imellem udfordring, spænding og modstand.

Sansestimulering: I makkerbold bliver størstedelen af sanserne stimuleret, når det sker er der basis for at en udvikling af motorikken kan ske. Lugte- og smagssansen er de to eneste der ikke bliver stimuleret, resten gør. Når man løber rundt og skal orientere sig om hvor andre deltagere er, hvor ens makker er eller hvilken kegle der er fri, bliver synssansen, balancesansen, berøringssansen og høresansen stimuleret. Når man skal gribe eller kaste bolden er der øje hånd koordination og muskel ledsansen.

Refleksion: Denne aktivitet er ikke en, der kan blive ved i langtid, da selve grundspillet hurtigt bliver ensformigt. Vi opfordrer derfor både deltagere og dem der står for aktiviteten til at tænke kreativt og videre udvikle på aktiviteten. Grundspillet anser vi for at være en opvarmningsøvelse, som passer godt ind i et forløb der enten har motorisk udvikling, eller boldspil i fokus.
CPE15o-SB11

Litteratur:

Ahlmann, L. (2006). Sansning og perception. I Bevægelse og udvikling (s. 68-78). Christian Ejlers’ Forlag.

Roenholt, Peitersen, 2008, Idrætsundervisning Boldbbasis kapitel 16 (s 240-249). Institut for Idræt Museum Tusculanum

Kissow, Pallesen. 4. udgave (2009) Mennesket i bevægelse. Krop, læring, aktivitet og deltagelse (s 174-181). Munksgaard.

CPE15o-SB11
CPE15o-SB11