Introduktion
Vi har beskæftiget os med valgfaget ‘Kreative udtryksformer – Skabende leg, fællesskab og æstetik’ og i den forbindelse har vi haft fokus på det enkelte barns håndværksmæssige kunnen og fantasi. Vi har besøgt en børnehave i to timer med 10 børn inden for målgruppen 5-6 år for at udføre vores aktivitet, som omhandler kreativitet.
Aktivitet
Aktiviteten gik ud på, at børnene skulle udfordre deres håndværksmæssige kunnen ved at klippe og lime deres egen version af et monster. Her kunne børnene gøre brug af deres fantasi og kreativitet. Vi startede med at holde samling, hvor vi introducerede børnene til hvordan et monster kunne se ud, hvordan det kunne sige og hvordan det kunne bevæge sig. Her fik de skabt impulser (idéer), som satte deres fantasi og sanser i gang. Vi havde sat rammerne for aktiviteten ved, at de skulle lave et monster som en fingerdukke, hvilket vil sige, at de kunne sætte monsteret på én eller flere af deres fingre, så monsteret kunne få liv og bevægelse. Derudover fik børnene medbestemmelse i aktiviteten i forhold til, at de selv måtte vælge hvilke farver og karakterer, deres monster skulle indebære. Børnene kunne se på hinandens værker og få idéer og inspiration til hvilke elementer man ellers kunne sætte på sit monster og de kommenterede også på hinandens monstre. Dette kalder man den æstetiske fordobling.
Som afslutning holdte vi en fælles opsamling, hvor børnene havde mulighed for at vise deres monstre og fortælle om dem. Efterfølgende fik de lov til at tage deres monster med hjem, lege videre med det eller lægge det på deres hylde.
Forberedelse/tilrettelæggelse
Der skulle være farvet karton, limstifte, sakse og tape til rådighed og vi skal som voksne have sat os ind i aktiviteten og derfor lavede vi vores egne monstre forinden og viste vores eksempler på, hvordan et monster kunne se ud.
Didaktiske overvejelser
Vi har valgt at gøre brug af ‘SMTTE-modellen’ i forhold til at tilrettelægge, igangsætte og udføre aktiviteten. Modellen indeholder punkterne: Sammenhæng, Tiltag, Tegn, Mål og Evaluering og kan være et godt redskab til at komme ind over mål, evaluering, samt reflektering over hvad der er sket under og efter forløbet.
Derudover har vi gjort brug af ‘Malcolm Ross’ model 19’. Modellen viser hvordan den kreative og håndværksmæssige udvikling foregår i en proces. Processen tager udgangspunkt i impulser og kan komme til udtryk i en legende atmosfære. Dette kalder Ross og Winnicott det potentielle rum med inddragelse af fantasi, sansning, mediering og håndværksmæssig kompetence.
Evaluering/refleksioner over aktiviteten
Vi opnåede vores mål for aktiviteten og vi lavede en evaluering med børnene. De syntes, at det havde været rigtig sjovt og ville gerne gentage det.
Litteratur
Bennyé D. Austring & Merete Sørensen: “Æstetik og læring”, (Grundbog om æstetiske læreprocesser), Hans Reitzels Forlag, 2006.
Gruppe 1 – CPE16o-KU11S
CPE16o-KU11S
CPE16o-KU11S
CPE16o-KU11S
CPE16o-KU11S
CPE16o-KU11S