KU17M-grp5

Nanna Jacobsen, Nichlas Olhoff & Julie Phanareth

Vi på musikprofilen har erfaringer med, at musik og sang er en stor del af, en barns måde at kommunikere på, men det bliver ikke altid anerkendt af pædagogerne. Derfor vil vi løfte blikket for musik og gøre vores til, at det blive en større del af barnets hverdag.

Ved at lave musikaktiviteter, kan man gennem musik og en legende tilgang styrke børnenes udvikling, og finde ud af hvor de er henne i deres udvikling.

Vi vil i det næste snakke om hvordan man som pædagog planlægger en musikaktivitet.

Didaktiske overvejelser

Når man så skal til at planlægge sine musiske aktiviteter med børnene, er der mange overvejelser der er gode at gøre sig. Som hjælp kan man bruge forskellige modeller, f.eks. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel der har punkterne: Mål, læringsforudsætninger, rammefaktorer, indhold, læreprocesser, vurdering og tegn på om der skal ændres noget undervejs og om du nåede dit mål.

Når man laver sanglege med børn, er der flere ting at tage hensyn til. Lotte Kærså, en anerkendt pædagog inden for sanglege, pointerer hvordan vi rent fysisk ikke kan forvente at et barn kan samme fagte og bevægelser, som et voksent menneske. De har en anderledes knoglestruktur og kan ikke holde om mindre genstande, som trommestikker. Deres hjerterytme slår også dobbelt så hurtigt som en fuldvoksen, så de vil naturligt bevæge sig i en hurtigere rytme. Derudover er selvbestemmelse vigtigt under en musikaktivitet, da det kan være med til at skabe interesse og inklusion.

Rammesætning

Under en aktivitet kan man som pædagog overveje, hvilken rammesætning man vil have, sociolog Basil Bernstein, taler om, at  man kan have en svag rammesætning eller en stærk rammesætning. En svag er hvor børnene får lov til at byde ind med hvad der skal  ske i de forskellige aktiviteter, og en stærk rammesætning, er når pædagogen på forhånd har planlagt hvad der skal ske. Man kan under et aktivitetsforløb både have en svag og stærk rammesætning ud fra hvilke aktiviteter man skal igennem.

Musikpædagog Kirsten Fredens snakker om mesterlæringsprincippet, som er nogle forskellige roller pædagogen eller pædagogerne kan påtage sig under en aktivitet. Her er der tale om en  fortællerrolle, deltagerrolle og en observatør. I selve aktiviteten er man bagved foran og ved siden af, alt efter hvilken støtte børnene har brug for.

Der er altså mange ting man skal overveje når man vil lave musik med børn, men hvis man tager sig tid til det kan man, med de rigtige overvejelser og forudsætninger, få en masse ud af det. Både som  pædagog og barn.
CPE15o-KU17M
CPE15o-KU17M