Musik er kommunikation, musik er følelser og musik kan binde os sammen i fællesskaber. I vuggestuen og børnehaven får barnet nogle af dets første indtryk og erfaringer med musik. Vi er derfor medvirkende til at lægge grundlaget for deres musikalske dannelse, når vi synger, spiller og lytter til forskellig musik med børnene. Ved at introducere musik for børn i en tidlig alder og lege med det, giver vi dem mulighed for at tage de første skridt ind i en verden af musik som kreativ udtryksform. Den første leg med instrumenter såvel som stemmen vil lægge grundstenene til deres musikalske læreproces og have betydning for denne senere i livet. Derfor skal vi arbejde med musik i vuggestue og børnehave og give børnene mulighed for selv at deltage og bidrage, for eksempel gennem fagter og simple instrumenter. Selvom mange voksne ikke mener, at de kan synge, må denne selvbedømmelse ikke blive en barriere for at synge med børn – for børn lærer at synge ved at synge med andre. Det vigtigste i musikaktiviteterne er ikke, at den voksne er en dygtig sanger, men derimod nærværet og kontakten mellem voksne og børnene, da dette danner grundlag for positive musikalske oplevelser (Kirk, 2009).

Rapanden Rasmus

At man i daginstitutioner synger, trommer til forskellige sange, hopper vildt med et rasleæg i hånden eller har hænderne i spil til en valgt sangleg handler ikke bare om sang og musik. Musik i dagtilbud inkluderer nemlig i lige så stort omfang sprog, nærvær, inklusion og motorik. Rapanden Rasmus er en både sjov, motiverende og udfordrende fagtesang til børnehavebørn. Teksten er skrevet af Halfdan Rasmussen, som var en kendt dansk digter, og vi kender ham i dag for hans fjollede,men meget genkendelige børnerim bl.a. fra ”Halfdan Rasmussens ABC”.

‘Børnerim’er som skabt til at lege med, at læse højt, at lære udenad, at fornøjes over. Det har virket i mere end 40 år, og det virker endnu” – Knudsen, cand. mag. 2008

“Rimesangen” Rapanden Rasmus er let at lære at spille, da den kun indeholder 3 akkorder. Fagterne kan være udfordrende, men her kan man selv justere niveauet for bevægelser

Peter Anker rim og remser

Når man bruger rim og remser, tydeliggøres sproget: Vi udtaler ordene klart og tydeligt, og vi understreger sprogets rytme, så sproget bliver nærmest syngende. Det er med til at gøre det lettere for børnene at optage ordene i deres sprog og ordforråd. (Salling, 2007).

Vi har valgt rim og remser, fordi børn rigtig godt kan lide at sige ord, som lyder sjove. Heldigvis er det også sådan, at de gennem sjove ord og lyde kan udvikle deres sproglige færdigheder og tydeliggøre sproget og rytmen. Sangen ”Peter Anker” indeholder rim og remser. I sangen har vi selv opdigtet et vers for at vise børnene, at man kan lege med fantasien og selv finde på noget som rimer. Derudover vil vi gerne inspirere børnene til at opdigte det tredje vers sammen med dem. På den måde kan vi åbne op for dialog mellem pædagogerne og børn.Vi vil bruge trommer og rasleæg for at øve børnenes musikalske færdigheder og rytme. Børnene har også mulighed for at fløjte på en fuglefløjte, når vi synger verset: ”Jeg kan høre fuglefløjt”. Fuglefløjten kan fremme børnenes mundmotorik og lysten til musikken og eventuelt inspirere børnene til at bruge rigtig fløjte og andre instrumenter i fremtiden. Vi vil gerne give børnene oplevelser af musik, hvor alle kan være med og vise at sammen kan vi lave musik.

Didaktiske overvejelser

Vi har overvejet rammerne i forhold til børnenes forudsætning for, hvor lang tid de kan holde koncentrationen og hvilke musikinstrumenter, de kan benytte sig af og vi har til rådighed. Vores målgruppe har været børn omkring 3-4 år. Derfor har vi, som en del af vores overvejelser, tænkt over i hvor høj grad børnene får mulighed til at have indflydelse på den valgte aktivitet. Fx med sangen “Peter Anker” prøvede vi at give børnene medbestemmelse, så de selv kunne få lov til at bidrage med sangen og på den måde få mere lyst til og glæde over processen. Det er også vigtigt, at vi som pædagoger bliver bevidst over vores egne færdigheder, styrker og svagheder, og vi er bevidste om vores glæde og lyst som drivkraf. Endvidere har vi reflekteret over hvilken rækkefølge, og hvordan vi vil starte op, udvikle og afslutte vores aktivitet. I starten af aktiviteten giver vi børnene mulighed for at afprøve de redskaber, som vi vil bruge under aktiviteten, til at de få lov til at bruge deres nysgerrighed. Når vi synger og laver fagter med børnene, prøver vi at gå ved siden af dem og udvikler aktiviteten med børnene.

Sine (101171723)
Shahla (101171153)
Zsuzsa (101171029)
Julie (101161136)
pucf17-ku02m