Gruppen består af Camilla, Dimitrije, Jakob, Rikke og Simon.

Musikkens affekt og autisme

Glæd jer til vores indlæg til seminar dag vores aktivitet indeholder både æstestisk udfoldesle og musik. Vi ser frem til at udforske den musikalske procces sammen med jer.

Vi har planlagt aktiviteten til en special 3. Klasse for børn med autisme spektrum.

Vores aktivitet går ud på at hvert barn for udleveret et sæt hovedtelefoner, farver og et lærred. 

Aktiviteten består af to forskellige faser. I første fase spiller vi et stykke musik for børnene med et højt tempo. De får af vide at imens de lytter til musikken skal de male et billede. Det får de ca 4 min til. Herefter får de udleveret et nyt tomt lærred og musikken i høretelefonerne skifter til en mere rolig stemning. Børnene skal nu endnu en gang male et billede med samme tidsramme som før.

Efterfølgende kigger vi sammen på billeder og taler om vi kan se en forskel på resultaterne af billederne.   

 

SMTTE modellen: 

 

Sammenhæng:

Vi har i længere tid observeret vores børnegruppe for at finde frem til en aktivitet, som kan understøtte nogle af de problemstillinger vi ser i hverdagen. Vi ved at med netop denne målgruppe skal vi tage forskellige forbehold så vi kan bevare deres fokus og arousal i aktiviteten. 

  • Vi vælger at udføre en aktivitet i klasselokalet, så de er i deres vante rammer. Børnene sidder på hver deres afskærmede plads med ryggen til hinanden. Det gør vi for at skabe tryghed, opsætte rammer og nedsætte udefrakommende stimulering. 
  • Vi skal tage forbehold for deres forstærkede sanseindtryk. 
  • Aktiviteten skal bruges som et videre forløb, hvor vi løbende kan vurdere og justere i processen. 

 

Mål:

Vi vil gerne fastholde børnenes dirigerede opmærksomhed samt interesse for aktiviteten. Derudover vil vi gerne give dem muligheden for at kunne opleve og udfolde sig kreativt gennem musikken.   

 

Tiltag:

For at aktiviteten kan forløbe sig, som planlagt implementerer vi “Silent Disco” høretelefoner, hvor børnene hører den samme musik spredt ud på forskellige høretelefoner. Vi har valgt to forskellige sange, begge er instrumentale og uden lyrik. Den ene er mere upbeat og med en genkendelig melodi med guitar fingerspil. Den anden er en mere meditativ.      

 

Aktiviteterne afholdes en gang om ugen og varer ca 15 minutter per gang. Vi har valgt at bruge TEACCH metoden, som et pædagogisk redskab til at danne rammen om vores aktivitet.    

 

 

Tegn:

For at holde øje hvorvidt om målene bliver opfyldt, vil vi være opmærksomme på, om børnene interesserer sig og fordyber sig i musikken, og når de farver. Vi vil være opmærksomme på, om børnene viser glæde af musikken og farverne, og om de verbalt giver udtryk for, om de godt kan lide aktiviteterne. Vi vil også opmærksomme på, om børnene kan holde koncentrationen. Hvis børnene ikke nødvendigvis føler sig interesseret i aktiviteterne, så kan de være passivt med. 

Evaluering:

 

  • Vi forventer at se, at børnene er interesseret i aktiviteten og deltager på eget niveau. 
  • Vi forventer at kunne skabe trygge rammer med plads til æstetisk udfoldelse. 
  • Vi forventer at pædagogerne får forklaret tydeligt, hvad børnene skal og hvornår. 

 

Teoretisk begrundelse: 

 

Vi har valgt at planlægge en aktivitet med fokus på æstetisk udfoldelse og sansestimuli.

vores målgruppe er børn med autisme spektrum. Vi har valgt denne målgruppe, fordi vi gerne vil blive klogere på, hvordan man kan bruge musik og æstetik som et pædagogisk redskab, i arbejdet med mennesker med autisme spektrum. Børn med autisme spektrum, oplever ofte at deres sanser er på overarbejde, og de har svært ved at sortere i de indtryk de oplever fra deres omgivelser. Eksempelvis kan børn med autismespektrum miste samspillet med omverdenen, og det kan derfor være svært at fungere i den virkelige verden (Andersen, 2019). Børn der har et dysfunktionelt sanseintegration kan reagere med forvirring, irritation, ubehag osv (Andersen, 2019). Med musikalske sanseintegrerende tiltag kan børn med autismespektrum hjælpes, så deres uro og overfølsomhed dæmpes (Andersen, 2019). Ydermere fortæller Elsebeth Kirk om musikkens egentlige kraft, hvilket ligger i den livagtige måde den kan genskabe følelser. Musik giver derfor en mulighed for at fortolke og genskabe den virkelighed vi oplever. Det vil være forskelligt fra person til person, hvordan og hvad vi oplever, og derfor vil der også være stor forskel på, hvordan vi fortolker musikkens følelsesmæssige udtryk. Eksempelvis som i vores aktivitet, hvor børnene skal få et indtryk af musikken og genskabe et udtryk på deres papir/lærred udfra, hvilke følelser eller oplevelser de får af at høre musikken. (Elsebeth, 2009 s. 133)

 

Musikkens påvirkning på børn med autisme spektrum forstyrrelser: 

Forskning viser at børn med autisme spektrum får øget deres nonverbale kommunikation markant, når der anvendes musik i pædagogisk praksis. Dette sker ved hjælp af imitation, bevægelse og æstetisk udtryk. Når vi bruger musik i vores aktivitet er det et bevidst valg, da vi ved at det skaber et fælles opmærksomhedsfokus. 

Musikkens virkemidler giver os muligheden for at vedholde børnenes dirigerede opmærksomhed, som er altafgørende for at der kan opstå et samspil. (Ulla, 2011 s. 29 – 30) 


puce18-ku02m
puce18-ku02m
puce18-ku02m