Præsentation:
Er musikken også en stor del af din hverdag, eller dit liv? Føler du dig ofte inspireret af musikken, eller kan musikken gøre noget for dig, som ord ikke kan? Så er du kommet det rette sted hen. Her hjælper vi dig til at få udtrykt musikkens påvirkning.
Igennem undervisning i Fortælleværkstedet har vi arbejdet med formidling af fortællinger på forskellige måder, og i forbindelse med dét vil vi gerne afprøve en æstetiske udtryksform, hvorpå fortællingen kan komme til udtryk.
Workshop:
Vi lader musikken tale sit sprog.
Vær med til at opleve hvad musikken kan sætte i gang ved at deltage i vores aktivitet. Læn dig tilbage, lyt til musikken og lad sanserne tage over. Lad os sammen bearbejde og skabe fortællinger af de udtryk vi hver især sidder med.
Teoretisk:
Billeder og tegninger kan fortælle alverdens historier – både de store globale verdenshistorier, fiktive historier, de små hverdagshistorier og endda livshistorier.
Dog skabes denne fortælling fra billedernes udtryk kun når der bliver sat ord på, altså ligger fortællingen ikke åbenlyst i billedet selv.
Mette Hannibal fortæller “Et billede er således ikke narrativt ‘i sig selv’ – det er modtageren, der med udgangspunkt i netop det konkrete billede gennem sin tolkning skaber fortælling(er).” Det er derfor vigtigt for os, at vi efter aktiviteten kan få fortællingerne i spil. Lad tankerne, følelserne og erindringerne få frit spil på papiret og lad os sammen tale om den fortælling der kommer til udtryk.
Vi glæder os til at se DIG og DINE udtryk! Vi ses til en workshop hvor musik og kunst mødes..
//Anja Christensen, Eya Haukjær Andersen og Signe Lassen – CPF16o-KU19F – Feb. 2018
CPF16o-KU19F