Vi har været på valgfaget, Natur og Udeliv, hvor vi har været ude og afprøve forskellige aktiviteter ude i naturen, som f.eks. mad over bål, træklatring og paddleboard.
Det har på mange måder været inspirerende og har rykket ved vores grænser og ikke mindst givet os en masse nye ideer til, hvordan vi kan bruge Natur og Udeliv i vores pædagogiske praksis.
Vores undervisning og diverse ture ud af huset, har været inspirationskilde til den aktivitet vi har valgt at lave med en gruppe børn fra en børnehave på Østerbro.

Richard Louv har i sin bog “Det sidste barn i skoven” beskrevet hvordan nutidens børn tilbringer for lidt tid i naturen og hvordan dette påvirker dem negativt.
Louv har den teori at børn i det moderne samfund lider generelt lider af et “natur mangel syndrom”. Dette kan have negative konsekvenser som b.la. ADHD, overvægt eller depression.
(Louv, Richard. (2014) kap. 8, natur-mangel Syndromet og et genoprettende miljø. Det sidste barn i skoven, s. 108-110)

I børnehaven er der ikke en tilhørende legeplads og de skal derfor tænke kreativt, når de skal være udenfor, så derfor synes vi det kunne være spændende at vise dem nogle andre måder, at bruge naturen på.

I vores aktivitet var vi ude i Ryvangen Naturpark sammen med 11 børn og 2 pædagoger fra børnehaven.
Da vi kom derud startede vi med at gå ud og samle brændenælder, mælkebøtter og græs til urtefrikadeller. Det gjorde vi for, at børnene kunne eksperimentere med de forskellige ting, så vi havde en science didaktisk vinkel på aktiviteten. (Brostrøm, Stig & Frøkjær Thorleif. 2015)
Børnene var med til at blande ingredienserne til dellerne, hvor der skiftevis fik lov til, at putte ting i dejen, røre rundt og forme frikadellerne som vi så stegte.
Vi oplevede, at børnene udviste gode sociale egenskaber i form af, at hjælpe hinanden, være tålmodige og respektere hinanden. Her kan man tale om, at der bliver opretholdt en social bæredygtighed. (Www.verdensmaalene.dk, s. 2)

I vores workshop på Seminardagen, vil vi lave en stand hvor vores medstuderende kommer til, at prøve kræfter med science didaktik. Vi har to trangia-sæt med og nogle skåle med forskellige urter som brændenælder, skvalderkål, græs og mælkebøtter samt de resterende ingredienser som skal til, for at lave frikadeller. De studerende går sammen i grupper på 3 og får så selv lov til, at blande en fars til deres egne frikadeller, sådan som de synes de skal være. Vi taler om smagene – hvordan de forventer det kommer til, at smage og hvordan det så egentlig smager. Vi kommer til at have et bålfad med hvor de kan prøve kræfter med at lave et pagode-bål og at tænde med strygestål.

Vi har korrigeret aktiviteten så den passer til og udfordrer et voksent publikum.

 

Natur og udeliv

Gruppe 5

Emma, Maria og Silke 

CPE16o-NU12
CPE16o-NU12